Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvorfor i alverden skal du bruge tid webfeatures?

Det er der tre soleklare grunde til: Du får dine elever til at gå dybt i fagligheden, du kommer til at opleve gribende, multimodale tekster, og du kan bruge dem på tværs af fag.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dette indlæg rettes opmærksomheden på en ny form for det, vi i danskfaget kalder brugstekster. Webfeatures har eksisteret siden 2012, og er i den forstand ikke nye længere, men det er mit indtryk, at særligt kulturfagslærere ikke er klar over, hvor mange suveræne kilder, der ligger derude og venter på at blive anvendt, og man kan hurtigt samle sig en anstændig kildebank med webfeatures.

Min egen erfaring med brug af webfeatures er yderst positivt. De æstetiske, multimodale tekster giver eleverne mulighed for at komme i dybden med vores temaer i kulturfagene, og teksterne giver et indblik og fordybelse, som jeg kan synes, man savner på flere faglige portaler. Det er fint med flittig brug af kilder i kulturfagene, men kildekritik og kildeanvendelse i øvrigt bør bygge på viden om faktiske forhold eller viden om forskellige perspektiver på en given problemstilling. 

I og med at de fleste webfeatures indeholder interaktive elementer, føler eleverne også, at de er med til forme historien. De kan klikke sig ind i interviews, videoklip eller andre multimodale features, som giver selve den fortalte historie liv. 

Det skal også med i billedet, at webfeatures giver rige mulighed for kritisk kildeanalyse, hvor man bør se på, hvad de forskellige elementer gør ved kilden til eksempelvis historiebrug, eller hvordan de forskellige grafiske indslag præger os som modtagere af et etisk eller politisk dilemma.

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

Ikke helt ny dreng i klassen

I danskfaget har webfeatures været kendt et stykke tid, og de nævnes da også under ”brugstekster” i prøvevejledningen som genren ”webdoks”. Kært barn har mange navne. Amerikanerne kalder dem også for ”longreads”. De opfandt dem. Det, der i denne sammenhæng er værd at bemærke er, at eleverne i princippet kan anvende webfeatures, som er anvendt i kulturfagene eller for den sags skyld kan bruge webfeatures fra danskfaget i historie, fordi mange webfeatures er tværfaglige og ikke er skrevet ind i en specifik faglig kontekst.

Man bør være opmærksom på, at webfeatures kan være ganske teksttunge, da de ikke er pædagogisk bearbejdet til folkeskolebrug. Det hentes typisk direkte fra medierne, og af samme grund er det mit indtryk, at de fleste lærere anvender dem i de ældste klasser.

Ovenstående berører muligvis en gråzone i prøvebekendtgørelserne, for det er tydeligt, at et prøveoplæg i dansk ikke må være anvendt i undervisningen. Vel at mærke danskundervisningen. Har en webfeature, dokumentar eller andet været anvendt i eksempelvis kristendomskundskab, anskues featuren fra en religionsfaglig vinkel, mens det rent danskfaglige ikke umiddelbart berøres. Derfor er der, for mig at se, ikke noget i vejen for at anvende en webfeature, eller anden tekst fra kulturfagsundervisningen, hvis den kan gøre sig gældende ved en danskprøve. Skulle der  sidde konsulenter fra UVM derude og læse med, og muligvis få aftenkaffen i den gale hals ved denne påstand, er man velkommen til at reagere. Det er på ingen måde en opfordring til snyd, men en opfordring til anvendelse af brugstekster på tværs af fagene. 

I hvilken skuffe?

Webfeaturen ryger ind i kategorien ”fagtekster og brugstekster” i danskfaget, men de indeholder afgjort flere æstetiske elementer. Det er netop deres kendetegn. Derfor kunne man, uden at gøre forvirringen total, kalde dem for æstetiske brugstekster, fordi de anvender levende billeder, lydeffekter eller ligefrem underlægningsmusik, som vi kender det fra filmmediet. 

Webfeatures kan findes på tværs af de fleste landsdækkende medier, og det er en genre i stadig udvikling. Den er populær, fordi den giver et element af edutainment, og eleverne kan faktisk føle sig ganske godt underholdt, selvom teksten ikke er let tilgængelig ved første øjekast.

Her til sidst gives et par links til, hvor du kan finde webfeatures til brug i kulturfagene og dansk, og så er det egentlig bare at selektere de features, der passer til netop dit tema eller fordybelsesområde.

https://www.dr.dk/webfeature

https://www.tv2lorry.dk/webdok

Powered by Labrador CMS