På billedet til venstre ses et udsnit af den oprindelige spilleplade i Fuldrigger fra 1987. Her kunne der købes slaver i Afrika. I den nye udgave fra 2024 er slaver erstattet af elfenben som handelsvare.

Historien ændrer sig: Slaver i spil, Lille Per og en tur i 'Hottentot Karrusellen'

Juleaften 1987. Jeg var ti år gammel, og under træet lå brætspillet Fuldrigger. Nu kunne jeg og resten af familien begå os som tobak, pels- og slavehandlere. Men noget har ændret sig - også i Djurs Sommerland.

Offentliggjort

Mellem jul og nytår var hele familien samlet. Her spurgte min fætter mig, om historien havde ændret sig fornyligt? 

Mit svar var, at historien altid forandrer sig, eller i hvert fald måden man ser på den. Sådan et svar kan mange elever have svært ved at forstå. For hvordan kan historie da ændre sig? 

Et godt eksempel på det er brætspillet Fuldrigger.  

Trekantshandel med slaver

Kort fortalt handler spillet om, at man er skibsredder i 1600-1700-tallet. Her skal man købe og sælge varer over hele verden. Krydderier fra Fjernøsten har den største fortjeneste, hvis ens skib ellers overlever den lange og farefulde rejse tilbage til Europa. Mere sikkert var køb af slaver i Afrika. Disse kunne sælges med fin fortjeneste i Nord- og Sydamerika. 

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lars A. Haakonsen er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er at dele sine refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: l.haakonsen@yahoo.com

Weekendavisens journalist Christoffer Ziegler beskrev i en artikel i 2022, hvordan også han havde spillet Fuldrigger, da han viste sine børn spillet, havde de med vantro set på ikonet med den sorte slavedreng i halslænke. 

Sådan noget kan man da ikke i dag! 

Og så kunne spillet måske gå i glemmebogen, men før jul var spillet igen tilbage på hylderne. Dog med en enkelt ændring. Slaverne var pillet ud af spillet og erstattet af elfenben. 

Det viser hvordan historien kan ændre sig. Nogen, for eksempel mig, vil nok påstå, at det er yderst betænkeligt at ændre historien, mens andre nok vil sige, at det jo bare er et spil. 

Gad vide hvad vores elever vil sige?

Et af kompetencemålene i historiefaget er, at "eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid". Det kan virke lidt diffust, for hvordan forklares det for vores elever? Det kan et hurtigt kig i den danske filmskat måske hjælpe med. 

I 1958 havde 'Far til fire og ulveungerne' premiere. Far til fire-filmene er blevet genindspillet adskillige gange, men scenen hvor Lille Per danser med skosværte over det meste af kroppen bliver nok ikke brugt igen.

 På Youtube kan denne dans ses, og den kan bruges til at tale med eleverne om, hvorvidt, de tror, vi kommer til at se dansen genindspillet i fremtiden.

Eksempler i 'Den sorte bog'

I 2021 udgav Søren Hein Rasmusen 'Den sorte bog - racisme i populærkulturen'. Her beskrives hvordan de seneste fire-fem generationers opfattelse af andre etniciteter har været, og hvordan meget nu har ændret sig.

 Et af eksemplarerne, som mange af vores elever sikkert kan forholde sig til er, hvordan Djurs Sommerland i 2015 kom i en shitstorm på grund af deres forlystelser 'Hottentot Karrusellen' og 'Kannibal Gryderne'. Disse kunne besøges i det område af parken, der hed 'Afrikaland'. 

Forlystelser har siden skiftet navn. Hvad mon vores elever synes om det? 

Bogen kan varmt anbefales, og den kan bruges til at vise, hvordan historien og synet på andre etniciteter har ændret sig over tid. Det gælder også på spillepladen.