Wikipedia

Hvad kan man vise af film og billeder i undervisningen – går grænsen ved Sauls søn?

Ligesom mit forrige blogindlæg handler dette primært om spillefilm i historieundervisningen. Men denne gang er jeg i tvivl om, hvorvidt en af historiens værste grusomheder skal vises.

Offentliggjort Sidst opdateret

Forleden kom min kollega mig glædestrålende i møde. Han er, i ordets bedste forstand, filmnørd og kunne fortælle, at ”Sauls søn” nu lå klar på mitCFU. Lettere pinlig måtte jeg tilstå, at jeg ikke kendte denne ungarske film. 

Det gør jeg så nu, og aldrig har jeg været mere i tvivl om, hvorvidt en film kan vises i udskolingen eller ej. 

Sauls søn

Filmen er ikke ny. Den vandt en Oscar for bedste udenlandske film i 2016 og betegnes af mange som et mesterværk. Bl.a. Per Juul Carlsen, daværende filmanmelder på DR, som gav den seks stjerner. 

Derfor er det ikke filmens kvalitet, jeg sætter spørgsmålstegn ved, men det mere eksistentielle spørgsmål om, hvad vi skal vise til vores elever?

Filmens hovedperson, Saul, tilhører den såkaldte Sonderkommando, som består af jødiske fanger, der bliver tvunget til at arbejde i kz-lejren. Hans arbejde består i at føre ofrene ind i gaskamrene, indsamle værdigenstande og efterfølgende flytte de nøgne lig til krematoriet.

I disse bunker af lig opdager Saul en dreng, som stadig trækker vejret. Tyskerne slår straks drengen ihjel, men Saul bliver besat af tanken om at give drengen en værdig jødisk begravelse. Hvorvidt det lykkes, kan man selv se på mitcfu.

Skal man vise og se alt?

Selve filmen er mesterligt filmet, men omgivelserne grusomme. Selvom mængden af de nøgne lig ikke altid er i fokus, så er filmen barsk. Men det var Holocaust selvfølgelig også. Alligevel er jeg betænkelig ved at vise filmen. 

For hvor meget aske fra lig skal vores elever se blive skovlet ud i en flod for at begribe nazisternes ondskab?

Netop disse etiske udfordringer om, hvad vi kan vise elever, var et af punkterne i Hildegunn Johannesens ph.d.-afhandling ”Kontroversielle aspekter i historieundervisningen 7.-9. klassetrin”. Denne er tidligere omtalt i denne artikel i Folkeskolen

Desuden har hun begået artiklen ”Folkedrab i historieundervisningen – Et blik på vanskelig viden”, som kan læses her.

Heri citeres blandt andre den amerikanske forfatter, Natalie Bormann, som bl.a. mener, at: ”Udfordringen består ikke i at undgå at udsætte eleverne for emotionelle øjeblikke, men at tilbyde dem lindring og distance til at reflektere og arbejde sig igennem disse øjeblikke”

Med andre ord; Hvis vi vælger at vise film eller andre kilder, så bør vi være bevidste om, hvordan disse skal bearbejdes i undervisningen.

Bliv klogere på nettet og i Vordingborg

Igennem de sidste par år har Undervisningsministeriet haft fokus på udarbejdelse af undervisningsmaterialer og kurser omkring Holocaust og andre folkedrab. På www.aldrigmere.dk er samlet en mængde fremragende materialer, bl.a. et dilemmarollespil om tiden i Tyskland efter Krystalnatten.

Desuden er der et enkelt af de gratis lærerkurser tilbage. Dette er i Vordingborg i december, og der er stadig ledige pladser.

Tilbage er dog stadig for mig at finde ud af, om ”Sauls søn” skal vises i 9.a. – hvad synes du?

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lars A. Haakonsen er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er at dele sine refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: l.haakonsen@yahoo.com