Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Blog

Kunne ny danskprøve styrke mundtligheden i mundtlig dansk? Lad os forsøge...

I rækken af blogindlæg med fokus på mundtlighed gives her en kommentar til forslaget om forsøg med nye prøver i dansk.

Publiceret Senest opdateret

Forrige mandag kunne vi her på Folkeskolen læse, hvordan der barsles med forsøg med nye danskprøver i mundtlig dansk. En mulig ny danskprøve, der i følge Nikolas N. Loannou fra bestyrelsen i Dansklærerforeningens folkeskolesektion, kan rette fornyet opmærksomhed på mundtligheden ved prøven.

Det kan måske opfattes som ordkløveri, når man påstår, at det mundtlige ikke har den nødvendige bevågenhed ved den mundtlige prøve, men lad mig give en kort forklaring:

Mundtlighed handler om tekster

Jeg er meget enig med Loannou i påstanden om, at det primære fokus ved den nuværende danskprøve er rettet mod tekster. Langt størstedelen af indholdet i fordybelsesområderne er tekster, selvom vi naturligvis også finder kortfilm, reklamefilm, pressefotos, malerier dokumentarfilm og andre æstetiske tekster. Dog ikke desto mindre tekster i bred forstand.

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

Der skal måske også lige pointeres, at jeg finder prøveform B inspirerende at arbejde med selv her flere år efter, den blev indført i skoleåret 2007- 2008, men som de fleste andre dansklærere er også jeg litterært orienteret, og derved kan jeg have en tendens til netop at overse, at mundtlig dansk i udstrakt grad handler om analyse, fortolkning og perspektivering af tekster, hvorved elevernes litterære kompetencer bliver en forudsætning for deres mundtlige præstationer.

Det betyder, at elevens forudsætninger for at klare sig godt i mundtlig dansk stiger mærkbart, hvis eleven udviser en god tekstforståelse, hermed sagt gode analytiske kompetencer og forståelse for litterære- og sproglige virkemidler.

Den dannende snak

Det kunne være rigtig interessant om man tog det stadig stigende krav til elevernes alsidige literacy- kompentencer mere med i billedet i udformningen af en ny fremtidig prøve. Litteraturens solide, fasttømrede plads i danskfaget skal der ikke nødvendigvis rokkes ved, vi taler stadig om et udpræget dannelsesfag, men det er for mange børn uklart, hvad mundtlig dansk dækker over. De fleste elever vil med stor sandsynlighed svare, at man opnår gode karakterer i mundtlig dansk ved at deltage i undervisningen og være god til at analysere tekster. Det er ikke forkert, men det er stadig uskarpt, fordi det stiller de elever dårligt, der ikke er specielt gode til at analysere tekster, og derfor ikke kan bidrage i væsentlig grad til den store del af danskfaget, der omhandler litteraturarbejde.

Det er ikke fordi, der savnes forskning i mundtlighed i danskfaget og i undervisningen i det hele taget, men vi mangler at bringe vores viden om mundtlighed i mere offensivt spil, og med indførelsen af en ny prøve, kunne man søge at bringe et mere nuanceret mundtlighedsbegreb til torvs. En mundtlighed, der stadig er dybt fagligt forankret, for eller ender vi i hovedløs sludren, og det er netop gennem vores sprog, at vi cementerer vores faglighed og vores specifikke fag, men også en mundtlighed, der er tydelig og forståelig for vores elever, så de ved, hvad de skal sige hvornår og hvordan.

Powered by Labrador CMS