Derfor har projektopgaven stadig sin berettigelse i folkeskolen.

Projektopgaven er en af de få obligatoriske, tværfaglige tiltag, som stadig holder ved, og som opgaven er skruet sammen, giver den muligheder for den brede faglighed, der i stigende grad er efterspurgt uden for folkeskolen. Jeg vil desuden pege på, hvordan vi på min arbejdsplads med succes har drejet vores projektopgave i niende klasse i retning af natur- og kulturfagsprøverne.

I skolen opdeler vi virkeligheden i fag, og det giver god pædagogisk og didaktisk mening. Det skaber overskuelighed og gennemsigtighed. Man kan dog opleve, at selv de store elever kan lukke sig meget om det enkelte fag og ikke tænke faget i en større kontekst. Dette kan opleves helt ned på opgaveniveau i det enkelte fag, hvor elever i niende klasse kan lave en fejlfri kommaøvelse, men når det kommer til egne tekster, er det ikke relevant at sætte kommaer. Det var relevant i kommaøvelsen, hvor der fokus på kommaer.

Derfor er der grund til at bevare en projektopgave, der kan være med til at åbne elevernes øjne for, at virkeligheden uden for skolen ikke er opdelt i fag og fagopgaver, men skal tænkes i en større og noget mere kompleks helhed.

Den kulturfaglige projektopgave

På min arbejdsplads har vi tilrettelagt projektopgaven i niende, så den lægger sig op ad prøverne i kulturfagene. Vi har valgt dette, fordi disse prøver lægger vægt på det problemorienterede arbejde, hvor kildekritik og valg af kreativt produkt er i spil. Vel vidende, at vi på afviklingstidspunktet for vores projektopgave i december ikke aner, om der overhovedet kommer en kulturfagsprøve. Disse prøver lægger imidlertid op til arbejdsformer, som i høj grad vil være anvendelige på diverse ungdomsuddannelser, og det har også været et tungtvejende argument hos os. Vores projektopgave er ret højt profileret på skolen, og nævnes eksplicit på vores udskolingssite som noget, vi lægger megen vægt på i udskolingen.

Konkretiseret praksisfaglighed

Projektopgaven kan samtidig vise eleverne, hvordan de konkret kan bruge deres praksisfaglighed, og hvad dette i det hele taget indebærer, da det unægtelig er et lidt diffust begreb. På emu.dk defineres det på følgende måde:

” Der findes ikke en forskningsbaseret definition af, hvad der kan forstås ved praksisfaglighed eller praksisfaglig undervisning. Praksisfaglighed i folkeskolen skal forstås ud fra ambitionen om, at skolen skal være mere anvendelsesorienteret og erhvervsrettet samt rumme mere undervisning i de praktiske/musiske fag”. (Mine fremhævninger).

Netop på det anvendelsesorienterede plan har projektopgaven sin berettigelse. Den kan vise eleverne, at de kompetencer, de har erhvervet sig op gennem deres skoletid, kan bringes bredt i anvendelse, og at en projektopgave uden de store vanskeligheder kan indeholde dansk, matematik, geografi, samfundsfag, h/d og engelsk. I modsætning til kulturfagsprøverne, må eleverne gerne anvende længere engelske kilder i projektopgaven.

Jeg har selv været i tvivl om, hvorvidt projektopgaven stadig var relevant. Var det overhovedet muligt i niende klasse at lave et produkt uden at dette blev reduceret til et papappendiks, der tilbragte størstedelen af fremlæggelsestiden på gulvet?

Det er det, og det har vi set mange eksempler på. Produkterne har med kulturfagsdrejningen fået en opblomstring både i digital og analog form, og det har gentagende gange vist sig, at de enkle, kreative produkter fungerer bedst. Netop fordi de er enkle.

Vi undgår den lange fremlæggelsesdag for eleverne

Projektarbejdsformen er ikke uproblematisk. For nogle elever kan det være en abstrakt, flygtig opgave uden rammer. Derfor er rammesætningen alt afgørende for den gode projektopgave. Nogle elever kan være utrygge ved fremlæggelsen. Det har vi søgt at komme omkring ved, at lade eleverne fremlægge, som var det en prøve. De møder ind til aftalt tidspunkt, fremlægger for vejleder og censor, får karaktere og går hjem igen. Dette blev indført som coronatiltag, men vores niendeklasser var udpræget begejstret for løsningen. Det har vi lyttet til, og vi er samtidig af den overbevisning, at der ikke er nævneværdig læring forbundet med at skulle overvære kammerater fremlægge fra 8- 15. Vi har talt om at indføre opponentgrupper. Det vender vi tilbage til.

https://emu.dk/grundskole/dansk/projektopgaven/praksisfaglighed-i-projektopgaven?b=t5-t8-t2113

Læs også Maria Roneklindts blogindlæg, der stiller spørgsmålet om projektopgavens plads i skolen:

https://www.folkeskolen.dk/1888811/hoerer-projektopgaven-stadig-hjemme-i-folkeskolen