Blog

Free Photo
Free Photo

Tak for i år – kan vi mon gøre det endnu bedre?

Afgangsprøverne er overstået for i år. Efter en Corona-pause var kulturfagsprøven endelig med i udtræksposen igen. Dette har givet anledning til mange spørgsmål om alt lige fra elevernes produkter og opgivelser til prøvespørgsmål og forberedelseslokale. Mon ikke vi kan være enige om, at Poul Nyrups retoriske spørgsmål fra nytårstalen i 1998 dækker årets prøveafvikling - ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?”

Publiceret Senest opdateret

Jeg indrømmer det blankt. Jeg er så gammel, at jeg var med det første år, kulturfagene fik  comeback som prøvefag i 2007. 

Året før var ”Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen” udkommet med en anbefaling om, at der skulle indføres en mundtlig afgangsprøve. At prøven i 2007 blev skriftlig, er en anden historie.

Et af argumenterne i rapporten var, at fagets status skulle styrkes. Her 16 år senere deles dette synspunkt af over halvdelen af de historie- og samfundslærere, der har besvaret Folkeskolens nye undersøgelse af afgangsprøver

Lad os derfor glæde os over, at kulturfagene er med i udtræksfagspuljen.

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lars A. Haakonsen er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: historiefidusen@gmail.com

Den nuværende prøveform har efterhånden nogle år på bagen. Jeg deler fuldt ud, Jakob Ragnvald Egstrands (formand for Falihos) tanker om dens styrker og udfordringer, som han beskrev i sit blogindlæg før prøveafviklingen

Det ér en udfordrende prøveform for både elever og lærere – og hjælpen er ikke altid ligetil.

Facebook og synsninger

I diverse facebookgrupper har der været adskillige debatter. 24 procent af de adspurgte lærere bruger sociale medier til at få svar på spørgsmål omkring prøverne. Er et PowerPoint et produkt? Hvad er jeres holdning til elever, der ikke afleverer produktet, og hvordan skal censor modtage opgivelser, kilder og prøvespørgsmål? 

Spørgsmålene er mange – svarene endnu flere. Hvis man var lidt flabet, kunne man påstå, at ikke alle kulturfagslærere har nærlæst prøvevejledningen, inden de kaster sig over Facebook.

Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Apropos prøvevejledningen. Jeg tager hatten af for dem, der har skrevet den – thi det er virkelig en svær opgave. 

Der kan opstå et hav af tvivlsspørgsmål, og der ér for mig at se flere uklarheder bl.a. i forhold til brugen af hjælpemidler. Kunne et fromt ønske til Undervisningsministeriet være, at de i starten af august satte sig ned med de faglige foreninger (Religionslærerforeningen og Falihos) og finjusterede vejledningen? 

Måske kunne der ligefrem laves nogle korte instruktionsvideoer til både lærere og elever omkring prøveafviklingen i kulturfagene, så vi netop kunne gøre det lidt bedre.

Prøveafviklingen starter i august

I tidernes morgen afviklede jeg en del kurser med titlen ”Panik før prøvetid”. Det var dengang, at prøven betød, at eleverne fik kilder samt spørgsmål og efterfølgende blev låst inde i 40 minutter, inden de enkeltvis skulle besvare disse. 

Nu er prøveforløbet noget anderledes, og problemstillinger og kulturtekniker bør inddrages allerede i august. I den forbindelse kan Karina Bruun Hougs guide til prøven ”Klar til prøven” sammen med prøvevejledningen med fordel læses. 

Disse kan i hvert fald være med til, at prøveafviklingen bliver lidt bedre næste skoleår.

Powered by Labrador CMS