Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Blank på EU og vino bianco

Der var en tid, hvor EU- stof i undervisningen var kedeligt. Sådan er det ikke mere. Tag med Anders Fogh Ramussen og vinkender Morten Brink Iwersen rundt i Europa og mød vores medeuropæere, deres vine og deres særheder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Billede: DR, "Skål for Europa"

Programmet ”Skål for Europa”, der blev sendt på DR i efteråret 2019 var egentlig ikke møntet på undervisningen i folkeskolen, men var et rejseprogram med fokus på EU her og nu og i fremtiden. Nå ja, og vin. Undervejs blev der valgt vine, smagt vine og drukket vine. Europas bedste.

I undervisningsdelen, som nu er tilgængelig på DR’s samfundsfagsside for folkeskole og gymnasiet, er der lagt mindre vægt på de gode vine, selv de i høj grad er til stede, når der diskuteres Europa på kanten af et nyt årti. Kan man se bort fra signalværdien i to- tre flasker vin på bordet ad gangen, så byder forløbet på seks små uddrag fra programmerne, hvor der er fokus på seks EU- lande. Det bør du bruge tid på. Der er facts, humor og underfundigheder, der vil glæde både lærer og elever.

Fortiden spøger i Tyskland

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

Vi kommer til Tyskland og oplever landets tilbageholdende EU- tilgang. Historien har på mange områder sig fast i tyskenes bevidsthed, hvilket i sig selv kan være udgangspunktet for en spændende diskussion med de store elever. ”Nutidens unge skal lære af historien”, mener Anders Fogh Rasmussen. Man må aldrig blive lige glad.

I Italien sidder regering nummer 60 siden anden verdenskrig, og det sætter sit præg på det charmerende land med de store armbevægelser og den vidunderlige mad og vin. Italienerne vil udbetale borgerløn til alle og sænke skatten i landet. Fader EU er ikke uden grund bekymret for den disponering.

I Ungarn står der et hegn, man ikke taler om, og englænderne gider ikke mere. 

Til alle film hører der overskuelige spørgsmål, der bygger på lige dele fakta og refleksion. Jeg faldt over forløbet ved et tilfælde, og mine elever var på. Om man skal vise alle seks film i streg, som jeg gjorde, er så et andet spørgsmål. Det gør jeg nok ikke igen. Tre ad gangen. Herefter skulle eleverne to og to vælge et land at fordybe sig i. Det er to- tre gode lektioner at indlede eller afslutte et EU- forløb med. De seks hovedprogrammer af en halv times varighed ligger stadig på nettet, og her er der vin og latter til de voksne samt plads til refleksion. Vi er ganske vidst en union, men I guder hvor er vi forskellige. 

Rigtig god vinterferie derude.

https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/tema/blank-paa-eu