Hvordan siger man bryster på tyrkisk – og hvor går grænsen mellem vittigheder og racisme?

Azad Sadon Fadil Habib blev ved retten i Holstebro idømt syv dages betinget fængsel. Hans forbrydelse var, at han efter rettens vurdering havde offentliggjort 129 racistiske vittigheder.

Dommen medførte adskillige nyhedsindslag, og Jonatan Spangs ”Tæt på sandheden” tog også sagen op. 

Retssagen er som skabt til samfundsfagsundervisningen, når der skal arbejdes med retsstat og rettigheder, for hvor dårlige må jokes være, før de bliver kriminelle?

Selve sagen

Næste gang mine samfundsfagselever skal arbejde med retsstat og rettigheder, vil jeg vise det knap seks minutter lange indslag fra Jonatan Spangs ”Tæt på sandheden: Sjovere end politiet tillader”. Afsnittet ligger gratis til rådighed på både dr.dk og mitcfu. Indslaget om sagen starter 23 minutter inde i udsendelsen og forklarer – med en vis tendens – sagen.

Sproget i indslaget er ”friskt”, og et par af vittighederne gengives. Herefter vil jeg præsentere straffelovens §266b, som nævnes i indslaget, for hvad står der egentlig i denne racismeparagraf? 

Gad vide om nogle af vores elever selv har sagt noget i strid med denne paragraf?

I 1621…

Sagen i Holstebro er langt fra den første, hvor satire, ytringsfrihed og straffeloven clasher. Allerede i 1621 havde vi balladen. Dengang blev den unge matematiker, Christoffer Dybvad, idømt livsvarigt fængsel!

Hans forbrydelser var bl.a. en vittighed om, at en indførelse af enevælde kun ville koste fire læster blod, hvilket vil sige 800 adelsmænds liv. Hans øvrige vittigheder handlede om kirkens folk. Under retssagen forsvarede Dybvad sig med, at det bare var jokes, og at de ikke var blevet trykt.

Alligevel blev han indsat på Kalundborg Slot, hvor han døde et år efter. Denne sag viser, at man – også dengang – skal passe på med at fyre vittigheder af.

Men hvordan virker retssystemet?

I tv-udsendelsen nævnes det, at to ud af sagens tre domsmænd anså grænsen for overtrådt i forhold til, hvornår vittigheder bliver til racisme, men hvordan foregår retssager egentlig i Danmark?

På kenddinret.dk kan både lærere og elever blive meget klogere på, hvordan bl.a. Grundloven, magtens tredeling og strafferammer hænger sammen.

Siden er udviklet af Danmarks Domstole og indeholder tre temaer, der er skræddersyet til samfundsfagets fælles mål. Til hvert tema er både opgaver og quizzer. Alt i alt er det en oplagt side at inddrage, når der skal arbejdes med det danske retssystem.

Og sidder du nu og tænker på, hvad bryster egentlig hedder på tyrkisk, så kan du se svaret 24 minutter og 17 sekunder inde i udsendelsen…