Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver
Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver
I disse for vort land så urolige tider
En let opgave til historie og dansk- Du får lige en opgave, som jeg gav min 7. klasse i sidste uge. Den er overskuelig, og fungerer godt til fjernundervisning. Desuden er den tværfaglig med dansk.
80- året for besættelsen af Danmark er ganske nært forestående. Da den rammer skærtorsdag, er vi uagtet af corona ikke på arbejde, så man kan markere dagen med sine historieklasser.
Jeg sendte nedenstående dokumentar om 9. april, 1940 til eleverne via MinUddannelse.
Opgaven bestod i, at eleverne først skulle se dokumentaren og notere sig de øjenvidendeberetninger, de fik fortalt af folk som Klaus Rifbjerg, Lise Nørgaard og modstandsmanden Gunnar Dyrberg. Alle mennesker, som var der, og med mismod og afmagt så til, mens de tyske fly fløj over de danske byer og smed de nok så famøse Oprob- sedler ned over gaderne.
Der skulle særligt lægges vægt på sanseindtrykkene, for efterfølgende skulle eleverne skrive et dagbogsnotat, hvor de var til stede om morgenen de. 9. april og selv blev vækket af larmen fra de tyske maskiner. De måtte gerne stjæle udtryk og betragtninger fra filmen, og det kom der nogle rigtig interessante dagbøger ud af. Nogle havde tilmed forsøgt at ramme et sprog, der kunne være ældre dansk. Det blev understreget i opgaven, at sproget skulle være sanseligt, indlevende og beskrivende.
Målene for opgaven er følgende:
- Jeg kan sætte mig ind i en historisk kontekst.
- Jeg kan skrive en dagbog, hvor jeg anvender konkret viden fra 9. april.
Selvfølgelig fik jeg det obligatoriske spørgsmål om, hvor lange dagbogsnotaterne skulle være, og de fleste ramte mellem ½- 1 side.
På nuværende tidspunkt står påsken for døren, men opgaven vil også fungere på den anden side af ferien.
Noget fungerer stadig. Hold fast i det.
Der er allerede sagt og skrevet meget om den digitale undervisning hjemmefra. Det er langt fra alt, der fungerer optimalt, og frustrationerne over lange ventetider har ikke uden grund fyldt meget. Jeg synes dog også, at der er ting, der fungerer rigtig fint. Vi kan ikke genskabe en undervisning, som den vi kan tilbyde i klasseværelset. Det er der adskillige årsager til, som det ikke ligger inden for rammerne af dette indlæg at redegøre for. Vi kender dem godt. Formålet med indlægget er i stedet at pege på noget, der rent faktisk fungerer under de forhold, vi er underlagt, og som vi kan være underlagt et stykke tid endnu. Dem kan det nok godt betale sig at lægge fokus på midt i kaos.
Rigtig god 1. april derude. Nu er det forår.
Besættelsen af Danmark d. 9. april, 1940