Læs mere fra Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver:
Aprilsnar, fake news og lidt for gode nyheder
I dag er der tradition for, at ikke alt, der kan læses i medierne, er rigtigt. Historien har budt på mange aprilsnarre, som fik folk op af stolene, men hvordan ser det ud resten af året? Kan vi gennemskue fup og fake news – og hvordan lærer vi eleverne det?
Offentliggjort
Sidst opdateret
I 1983 kunne man i TV Avisen se, hvordan en århusiansk chokoladeproducent havde sat gang i produktionen af påskeæg med levende kyllinger i. Salget gik over alt forventning, og påskeæggene med de små kyllinger var revet væk. Selvom nyheden var en aprilsnar, fik det mange seere op af stolen, og DR blev bl.a. meldt til Dyreværnet for mishandling. Det var dengang, men problematikken er mere relevant end nogensinde før, for kan vi stole på alt det, vi læser og ser?
Hvis noget er for godt til at være sandt, er det nok ikke sandt
På de sociale medier, især Facebook, kan man i ny og næ læse om, hvordan unge – ofte piger – er blevet fyret på McDonalds, men qua en beskeden investering i bitcons nu tjener masser af penge. Bl.a. har den 22-årige Maja Rasmussen på blot 72 dage tjent 405.000 kroner via investeringsplatformen Bitcoin Bank. Det lyder næsten for godt til at være sandt! Og det er det også. Denne historie er blot én af mange, der bliver faktatjekket på www.tjekdet.dk. Denne side er oplagt at inddrage, når man skal give eleverne et indblik i fup, spam og andre usandheder. Siden, der er gratis at bruge, indeholder også guides til, hvordan man spotter falske billeder.
Billedet af Prinsesse Kate
Netop falske eller redigerede billeder kommer vi med garanti til at se flere og flere af. I USA florerer allerede adskillige manipulerede billeder af præsidentkandidaterne. Det er dog det engelske kongehus, som indtil videre har leveret årets mest omtalte billede. I anledningen af Mors dag i Storbritannien delte det britiske kongehus et billede af prinsesse Kate Middleton og hendes tre børn. På Instagram høstede billedet mere end to mio. likes. Men... Billedet var redigeret, hvilket det britiske kongehus senere måtte erkende. Dermed blev der sat store spørgsmålstegn ved kongehusets troværdighed. Hele historien kan læses på www.tjekdet.dk. Dette billede kan være et fint udgangspunkt til en samtale om, hvornår billeder er falske eller ”bare” redigerede. Man kan vel ikke forestille sig, at eleverne selv redigerer billeder eller selfies?
TikTok er det nye Google
Mens mange af os gamle hoveder begår os på Facebook og Instagram, er vores elever i stadig stigende grad på TikTok. Ifølge indholdsleveringsnetværket Cloudflare overhalede TikTok allerede i midten af 2021 Google, som Generation Z’s foretrukne sted for informationssøgning. Dette er ikke uden udfordringer. 24tech.dk skriver bl.a., at op imod hvert femte søgeresultat på TikTok er fake news. Dette drejer sig for eksempel om storpolitiske temaer som Ruslands invasion af Ukraine, men også mere nære emner som farligheden ved abortpiller. Der er med andre ord god grund til at tale med eleverne om, hvordan man undgår at blive narret – også når det ikke handler om levende kyllinger i påskeæg.
