Blog

Foto: Pexels fra Pixabay

Tag en roman med på stranden – og med retur til historieundervisningen

Sommerferien kan efterhånden skimtes i horisonten. Dermed kan computeren slukkes, og de gode romaner findes frem. Nogle af disse skønlitterære værker er rene guldgruber ift. anderledes kildetyper til historieundervisningen. Dette blogindlæg handler om et par af disse titler, men allerførst; hvorfor overhovedet bruge skønlitteratur i historieundervisningen?

Publiceret Senest opdateret

Lad det være sagt med det samme. Jeg mener selvfølgelig ikke, at 8.b. efter ferien skal nærlæse Tolstojs ”Krig og fred” eller de 895 sider i ”De velvillige” af Jonathan Littell. Derimod vil jeg sakse korte uddrag og lade disse indgå, når der arbejdes med historiebrug. Desuden kan brugen af skønlitterære tekster give eleverne mulighed for at arbejde kildekritisk med historiske fortællinger. Nedenfor giver jeg et par eksemplar, og jeg håber, at vi i kommentarfeltet kan inspirere hinanden med gode bøger til stranden – og historieundervisningen.

”Alle dem, der mente, at krigen snart fik ende, var for længst døde. I krigen, naturligvis.”

Sådan indleder Pierre Lemaitre sin vanvittige roman ”Vi ses deroppe”. Den er skrevet i 2013, men foregår i Frankrig under og efter 1. verdenskrig. Allerede her bør elevernes historiske alarmklokker ringe, for hvordan kan Lemaitre skrive om noget, der er sket for næsten 100 år siden? Fortidstolkning møder nutidsforståelse, og krigens grusomhed og galskab beskrives på en noget anden måde end i Remarques ”Intet nyt fra Vestfronten”.

”Men jeg er bange for krig – siger pastor Nørregaard-Olsen. – Hør, hvor de råber! Hør trommerne! Må der ikke nødvendigvis blive til krig? – Ikke her. Ikke i Europa – siger dr. Harald Horn. Det vil gå mod øst. Mod bolsjevismen! – Give Gud den Almægtige, at det må gå den vej! – siger præsten og folder sine hænder.”

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lars A. Haakonsen er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning:  l.haakonsen@yahoo.com

Ovenstående samtale foregår i præstegården i byen Frydenholm i slutningen af 1930’erne. Harald Horn besøger sin gamle ven fra Metropolitanskolen, præsten Nørregaard-Olsen. De har netop hørt en af Hitlers berømte taler i radioen. Konklusionen er, at der ikke bliver krig i Europa – i hvert fald ikke i vores del. Forfatteren er Hans Scherfig, og romanen deler navn med byen. Romanen er nådesløs satirisk og sætter store spørgsmålstegn ved danskerne holdning til samarbejdspolitikken under 2. verdenskrig. Her er ikke meget modstandskamp – tværtimod. Udover en noget anden fortælling end de heltemodige danskere kan en god portion kildekritik også være relevant i arbejdet med uddrag af denne bog. Scherfig var selv kommunist og blev taget til fange af tyskerne, da de forbød kommunisme i Danmark. Mon dette kan ses i bogen?

Dette var to bøger til strandturen, og som efter ferien godt – i uddrag – kan finde vej til elevernes historieundervisning. Kan du anbefale andre?