Lad eleverne skrive fagtekster i kulturfagene. Det sigter tværfagligt.

I de seneste år har fokus på fremstillingsformer gradvist erstattet genrefokus ved de skriftlige prøver i dansk.

Kort fortalt skal eleverne i niende klasse eksempelvis kunne skrive en beskrivende, berettende eller argumenterende tekst alt afhængig af oplæg og til dels også genrer, underforstået, at bestemte genrer kan indeholde flere forskellige fremstillingsformer. Bloggen er et godt eksempel på dette.

Hvorfor vedrører dette så kulturfagene? Dels fordi, at det at kunne mestre forskellige fremstillingsformer alt afhængig af skrivekontekst kræver at højt abstraktionsniveau for de store elever. Det kan vi hjælpe eleverne til at træne.

Et eksempel kunne være, at eleverne skal skrive et debatindlæg om den grove tone på sociale medier. Som oplæg findes en lille film, hvor man hører grænseoverskridende beskeder læst op. Efterfølgende skal eleverne give deres mening til kende i en argumenterende tekst, hvorfor man for så vidt også bør inddrage appelformer og hensigtsmæssig opbygning af selve argumentationen. 

Man skal ikke kun sige mere i undervisningen.

En del fremstillingsformer kan trænes i kulturfagene, hvor man både kan arbejde med beskrivende, forklarende, fortællende, berettende, argumenterende eller reflekterende fremstillingsform. Selvfølgelig ikke alle nødvendigvis alle sammen, men hvis man allierer sig med dansklæreren eller er dansklærer og kulturfagslærer i samme klasse, er det oplagt at tænke fagene sammen. Opgaven kan med fordel skrives i kulturfaget, fordi et evt. debatindlæg, en historisk artikel eller en pjece over et historisk monument samtidig kan indgå som kulturteknik i opgivelserne, hvoraf der skal være minimum fire repræsenteret. 

Her på bloggen er der også tidligere argumenteret for et øget fokus på skriftlighed i kulturfagene, fordi dette giver den mere tavse del af elevgruppen mulighed for at vise deres faglighed på skrift, så de høje karakterer ikke kun gives til de elever, der siger mest. Som kulturfagslærer får man ganske enkelt en mere nuanceret grundlag til karaktergivningen, og oplever man, at en elev er skarp på det skriftlige, kan man med fordel vejlede eleven i den retning, når der skal udarbejdes et prøveprodukt. Har man lavet en god, informativ pjece i undervisningen, er der ingen grund til ikke at gentage succesen ved en evt. prøve.

Mindre kan også gøre det.

Lad det være sagt med det samme, at der som udgangspunkt ikke behøver at være tale om opgaver af nær samme omfang, som i danskfaget. Opgaver af 300- 350 ord kan være fuld tilstrækkelige, og de er relativt hurtigt læst igennem. I øvrigt kan indsatte, relevante billeder med billedtekst eller infografiker øge læsbarheden af produktet, og eleverne lærer samtid at bruge billeder, grafer o. lign. som supplerende kildemateriale.

Man kan med fordel lave en liste i samarbejde med klassen, hvor man ridser relevante fagord op, som bør indgå i afleveringen for at styrke det faglige fokus. Det giver samtidig eleverne en rettesnor på forhånd. På samme vis, kan man vise eleverne et eller to eksempler på den type tekst, man ønsker, de skal udarbejde. Disse eksempler kan yderligere føjes til opgivelserne inden for det givne tema.

Ved at rette fokus mod fremstillingsformerne i kulturfagene, kan vi altså vise eleverne, at deres skriftlige kompetencer kan bruges uden for den rent danskfaglige kontekst, og de vil opleve, at bestemte fremstillingsformer er både relevante og brugbare i andre fag. 

Rigtig god arbejdslyst derude.