Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Lockout vs. Lockdown- Vi må holde op med at sammenligne med prøverne i 2013

Coronakrisen og lockouten i 2013 er ikke sammenlignelige i forhold til kulturfagsprøverne. Der er kommet nye og sværere prøver i mellemtiden. Af Janne Skovbjerg og Janus Neumann

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det værste i den nuværende situation er uvisheden. Uvisheden om coronaen generelt, uvisheden om, hvornår vi er tilbage på skolerne og uvisheden om prøveafviklingen. Det er tydeligt, at efterhånden som påskeferien nu er meget nær, stiger også efterspørgslen på en udmelding fra Undervisningsministeriet om hvordan prøverne skal afvikles, og de i det hele taget skal afvikles?

I den sammenhæng er opstillet flere hypotetiske scenarier, hvilket også er blevet beskrevet her på Folkeskolen. Hvor dette ender, må tiden vise. I næste uge bliver vi nok klogere.

Sammenligning med 2013

I den verserende debat om afvikling eller ikke afvikling af prøver på den anden side af coronakrisen, bliver der lejlighedsvist sammenlignet med situationen i 2013, hvor eleverne ganske rigtigt kom til prøver, og mange forhåbentlig klarede sig godt. Det kan bare ikke.

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

Det er korrekt, at prøverne blev gennemført i 2013, efter at skolerne havde været lukket i fire uger. Ganske vist skulle der løbes lidt hurtigt, men det gik. Men at sammenligne skolelukningerne under coronakrisen og lockouten er ikke holdbart, fordi de to situationer på flere punkter er meget forskellige. Lad os se på to væsentlige forskelle: Prøveform og usikkert tidsperspektiv.

Prøveformernes forskellighed

I 2013 havde vi en prøveform, hvor læreren fandt tre kilder og lavede tre spørgsmål hertil. Et redegørende, et analyserende og et perspektiverende. Eleven gik alene op, trak og fik 40 minutters forberedelse og gik ind og fremlagde i 15 minutter. Vi kunne undervise og forberede dem helt til sidste skoledag – ja vi kunne sågar holde spørgetimer helt frem til dagen før prøven.

I 2020 kan prøven aflægges sammen eller individuelt. Eleverne trækker et emne. Herefter skal de selv finde underemne, problemstilling, kilder og lave et produkt, der kan besvare deres problemstilling ud fra kilderne. De har krav på minimum 6 timers vejledning og prøvevejledningen lægger op til, at arbejdet skal foregå i den sidste undervisningstid. Herefter skal læreren lave tre ukendte spørgsmål til hver gruppe, inden materialet skal sendes til censor 14 dage før prøven.

I 2013 kom vi tilbage d. 26. april, mange havde lavet prøvematerialet i løbet af skoleåret, så det var klar, hvis man blev trukket ud og vi havde en måned at undervise i. 

I 2020 ved vi ikke, hvornår vi kommer tilbage, vi kan ikke lave noget som helst, før eleverne er langt i deres proces, og vi aner ikke, om vi får noget undervisningstid før prøven.

Aflys

Hvis vi ikke kommer tilbage efter påske, ser vi ingen anden mulighed end at aflyse udtræksprøverne i år. Det vil lægge et unødigt pres på eleverne, der i forvejen er står i en presset situation. En gennemførsel under disse rammer virker uovervejet. I forvejen er man på alle fronter presset alene ved en mulig afvikling af de bundne prøver.

Vi frygter især, at de fagligt svage elever vil bukke under.