Eget foto.

Falskmøntnerne fra 4.B. – Vores penge fortæller historie

Skoleåret lakker mod enden, også i min højtelskede 4.B. Vi har tidligere skabt vikinger ved hjælp af AI og kigget på græsk mytologi, og her inden vi går på ferie, kigger vi på penge. Og for det ikke er løgn, er der også gang i egenproduktion af pengesedler!

Offentliggjort Sidst opdateret

Fornyelig udmeldte Nationalbanken at der i 2028-2029 kommer nye pengesedler i Danmark. Hvordan disse kommer til at se ud, er stadig i idéfasen, og almindelige borgere har kunnet givet deres besyv med på Nationalbankens webside.

Selvom pengesedler og mønter spiller en langt mindre rolle end tidligere, fortæller disse stadig en masse om et land og dets historie. De nuværende pengesedler fortæller bl.a. om oldtiden, herunder et kanonpunkt. 

Nutidens penge fortæller historie

I 4.B. startede vi med at kigge på vores nuværende pengesedler. Disse er en ren tidsrejse tilbage til Danmarks oldtid. Skarpsallingkarret (50 kr.), Hindsgavl-dolken (100 kr.), Bæltepladen fra Langstrup (200 kr.), Bronzespanden fra Keldby (500 kr.) og Solvognen (1.000 kr.).

Vi har tidligere arbejdet med både bonde-stenalderen, samt bronze- og jernalderen, hvor disse unikke genstande er fra. Men hvad blev disse ting mon brugt til? Dette undersøgte eleverne i små grupper og præsenterede deres viden for hinanden. Der var mange spændende bud på, hvad fx bronzespanden fra Keldby var brugt til. Dog var det ny viden for mig, at det var en rig høvdings skraldespand. Dette vil vi lige have talt med en arkæolog om…

Opgaven og en lille vejledning er vedlagt, som et eksempel.

De gamle penge og sproget fortæller også historie

Ellers kiggede vi på gamle pengesedler. Især 1952-serien gav en god samtale i klassen – tænk at have en 5-krone seddel, og vildt H.C. Andersen har været på en 10-krone. Desuden måtte jeg afkræfte, at jeg i min barndom gik rundt med Rundetårn i lommen.

Ellers forsøgte vi også at gennemskue, hvad gamle danske ord og ordsprog dog betyder. At 10-øren faldt afledte kun et spørgsmål om, hvor den faldt hen. På danskmoent.dk findes en række af disse ordsprog, som kan give megen morskab – også selvom nogle af eleverne ikke er større end tobak for en skilling.

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lars A. Haakonsen er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er at dele sine refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: l.haakonsen@yahoo.com

Fremtidens penge – hvilken historie? 

Som tidligere nævnt kommer der nye pengesedler. På Nationalbankens webside er denne proces fint beskrevet. Bl.a. er beskrevet forskellige bud på hvilke store historiske personligheder, der er tiltænkt sedlerne.

Dette er fx Inge Lehmann og Arne Jacobsen – og måske gør H.C. Andersen comeback. Ud over de historiske personer bliver motivet enten blomster, havet eller hverdagsliv. Spændende hvilken historie der skal fortælles. Vi afsluttede forløbet med selv at lave penge, for hvordan vil disse sedler se ud, hvis 4.B. skal bestemme?

Her var der mange gode bud, bl.a. at 50 kronesedlen skal have LEGO som motiv. Ikke noget dårligt forslag, men vi må væbne os med tålmodighed og se, hvad fremtidens penge bringer.