Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver
Blog
En overlevering der fungerer
Det er den tid på året, hvor vores overleveringer finder sted rundt omkring på skolerne. Hvis ikke nu, så efter sommerferien, der er lige rundt om hjørnet. I dag havde vi den bedste overlevering i mange år på skolen. Her kan du læse hvorfor.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Her på bloggen er de årlige overleveringer tidligere blevet sat i et relativt kritisk lys. Jeg har tidligere siddet med til overleveringsmøder, der har taget urimelig lang tid, fordi vi røg ned i meget små detaljer om det enkelte barn. Det til tider i en sådan grad, så man nærmest glemte at lytte efter, når der faktisk blev bragt noget relevant til torvs.
Sådan var det langt fra i dag. Vi har klassedeling af de kommende syvendeklasser, så alle elever, der begynder i udskolingen, placeres i nye klassesammensætninger. Det er et relativt nyt tiltag på skolen, og der bliver lagt mange timer i det forberedende arbejde på sjette årgang. Alle børn bliver hørt, og vi bestræber os på, at alle får minimum to ønsker opfyldt.
Overleveringen er selv sagt af stor betydning, fordi eleverne ikke bare skal ses i de konstellationer, de kommer fra, men også skal tænkes ind i de nye klasser. Det har før i tiden taget sin tid, men i dag var der enighed om, at kun det relevante skulle på dagsordenen. Det betød, at vi udelukkende blev præsenteret for facts omkring det enkelte barn, baseret på den viden, som lærerene i indskolingen og på mellemtrinet havde indhentet i løbet af barnets tid på skolen. Vi bevægede os altså uden om de mange subjektive opfattelser om børnene, der kan dominere disse former for overlevering.
I marts, 2021, blev bogen "Ungdom i udskolingen" anmeldt her på Folkeskolen, og her så vi blandt andet Helene Falkenbergs studie af overleveringsmøder i folkeskolen. Et studie, der viste, hvordan eleverne ofte placeres på baggrund af opfattelser og narrativer om barnet. Falkenberg taler om elevtilblivelse, der drejer sig om, hvordan eleverne bliver til som elever i de sammensætninger, de placeres i, men også hvordan negative narrativer kan forme barnet på forhånd i lærernes perspektiv.
Det kom vi uden om i dag. Som supplement havde vores viceskoleleder udarbejdet et ecxel- ark med de nye klasser således, at vi kunne tilføje noter om de enkelte elever. Denne forberedelse virkede efter hensigten. Det var ikke alle elever, der nødvendigvis fik en længere kommentar, men blot en mindre note, da ingen elever skal fremstå ubeskrevet. Til gengæld var der mere tid til de elever, der krævede lidt mere dybdegående forhåndsviden. Der var bred enighed om, at konceptet fungerede, og lærerne på sjette årgang fik givet de oplysninger videre, som de havde forberedt grundigt.
Samlet set havde vi en særdeles positiv oplevelse. Det gik hurtigt uden at blive overfladisk, og man sad tilbage som kommende klasselærer med et overblik, der vil være til gavn både for lærere og elever til august.
Med dette indlæg rundes bloggen af for dette skoleår.
Rigtig god sommerferie derude og på genhør.
https://u-p.dk/vare/ungdom-i-udskolingen/
