Mens vi venter på Tesfaye, lever revolutionen!

Jeg indrømmer det blankt. Måske overfortolker jeg ministerens ord. 

Men hvordan forstår du hans ord i Weekendavisen, 29. september 2023: 

”Som samfund må vi beslutte, om vi skal fordybe os eller sprede os. Jeg vil gerne have fordybelsen. Også må bare acceptere, at det godt kan være, eleven kommer ud af folkeskolen uden at have mødt Marie Antoinette. Men hvis man virkelig interesserer sig for Den Franske Revolution, skal man nok omkring hende.”?

Om du får samme forståelse af ovenstående end jeg, er bestemt ikke sikkert, men jeg slår gerne et slag for både Marie Antoinette og Den franske Revolution.

Fordi noget kan være svært, behøver det ikke være meningsløst

Stormen på Bastillen er et af de 30 kanonpunkter i historie, som eleverne skal møde i historiefaget fra 3.- 9. klasse. Marie Antoinette var gift med den enevældige franske konge, Ludvig d. 16. 

Hun er et fantastisk eksempel på, hvordan magteliten så på befolkningen. Selvom det nok er en myte, at hun forslog, at de sultne bare kunne spise kage i stedet for brød, fortæller det meget om de enorme forskelle, der var mellem kongeparret og deres undersåtter. Både hun og Ludvig blev henrettet som et resultat af Den Franske Revolution. 

Alt dette skete for mere end 200 år siden langt fra Danmark og endnu længere fra en dansk skoleelevs hverdag. 

Er det ét eksempel på undervisning med meningsløst, abstrakt og uden praktisk indhold? Svaret bør være et rungende nej! 

Et af de vigtigste kanonpunkter

Revolutionen i Frankrig var et opgør imod bl.a. den sociale ulighed og frihedstrang (samt stigende brødpriser), der fandtes i slutningen af 1700-tallet. I 1776 havde man i USA nedskrevet, at alle mennesker var født frie og lige. 

Disse tanker spredte sig, og snart startede et opgør mod den enevældig kongemagt og Marie Antoinette. Kunne et samfund se anderledes ud? Kunne man have et mere frit og lige samfund med ukrænkelige frihedsrettigheder? Kunne frihed, lighed og broderskab afløse det standsinddelte samfund? 

Svaret blev ja, men bestemt ikke uden blod og kaos! Desuden kan man argumentere for, at en vis Napoleon senere blev mere magtfuld end den tidligere kongemagt, men det er en anden historie og et andet kanonpunkt.

Fra Bastillen til elevrådet

Men igen. Hvad har det med elevernes nutids- og hverdagsliv at gøre? Meget. 

Man kunne sammenligne med begivenheder, eleverne selv har hørt om. Da Kongressen i Washington den 6. januar 2021 blev stormet, blev dette fordømt. Da noget lignede skete i Paris i 1789, blev det historie. Forskelle og/eller ligheder mellem disse begivenheder kunne være et relevant sted at starte historieundervisningen. 

Og hvorfor er det nu lige, at der er elevråd på skolen? Det er noget med Folkeskolens formålsparagraf, hvori begreber som medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre indgår. 

Alt i alt er en revolution i fortidens Paris ikke så meningsløs, som vores minister måske giver udtryk for.