Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver
Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver
Afsked med en klasse og et mærkværdigt skoleår
Dette er en tale. Nedenstående tekst er en lettere redigeret udgave af min afgangstale til min niendeklasse i år. Jeg har både haft klassen i dansk og kulturfag, så referencerne er genkendelige for eleverne.
Da vi begyndte skoleåret i 8. klasse, havde vi et helt almindeligt skoleår foran os. Alt var som det plejede, og de sidste to år af jeres folkeskoletid lå foran jer. Det skulle dog vise at blive de to mest mærkværdige skoleår, jeg har oplevet nogensinde, og mellem os sagt, så håber jeg ikke at komme til at opleve det igen.
Den 11. marts 2020 blev landet lukket ned første gang, og vi blev sendt hjem, netop som vi havde påbegyndt vores projektopgave i ottende klasse. Stor var forvirringen, for hvordan kunne man undervise online, og hvad betød det for jer at gå i skole under så anderledes rammer, som det nu var tilfældet? Listen af spørgsmål var lang, og det typiske svar fra alle sider var: ”Det må vi lige undersøge". Selvfølgelig måtte det være sådan. Der var jo ingen af os, der havde prøvet det før. Ingen erfaringer at trække på.
Det er da heller ingen hemmelighed, at mange børn, forældre, lærere og skoleledelser arbejdede endog meget hårdt for at komme frem til brugbare løsninger. Hjemmeskole blev det nye buzz word. Det var ikke nemt. Hverken for børn, forældre, lærere eller skoleledelser.
Et andet ord, vi lærte, var ”samfundssind”. Det ord håber jeg til gengæld er kommet for at blive. For selv om det unægtelig har nogle negative konnotationer, eller dårlige wibes, omkring sig, så rummer ordet nogle præmisser, som vi ikke må glemme: At vi nogle gange havner i situationer, hvor vi skal tænke større end os selv, og det er slet ikke skidt nu om dage. Der findes masser af sociale medier, der sætter individet i centrum, men her mødte vi et begreb, som ikke drejede så om individet, men om individerne. Flokken. Og om den mentalitet, der er bedst for flokken. Set på et mikroplan er det jo det samme, der gør sig gældende i en klasse. Her er det ikke kun individet, der tæller, men flokken. Et vilkår, I er underlagt resten af jeres liv.
I et fremragende essay skriver professor Svend Brinkman, at det særligt er i teenage- årene, at man spørger sig selv: ”Hvem er jeg?”. Et spørgsmål, der har optaget mennesket i mange år. Den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant skrev om det etiske menneske. Ham vender vi tilbage til om lidt.
Brinkmann er inde på, at vi ikke kan vide, om unge for 100 eller 500 år siden gik rundt og spurgte, hvem de selv var. Måske kan spørgsmålet opstå hos alle mennesker i alle aldre til alle tider. Faktum er, at I står i en tid, hvor identitet betyder enormt meget. I er meget optaget af, hvordan andre ser jer, og hvordan I ser jer selv. Husk at se jer selv, som den, I gerne vil være. Vær ikke bange for at have forbilleder, for dem kan man spejle sig i og blive klog af. Selv som voksen. Det er ret fedt at opleve.
Det seneste år med blandt andet mere corona og dramatisk amerikansk valg har også vist os noget andet: Det har vist os, endnu en gang fristes man til at sige, at filosoffen Immanuel Kant havde ret, da han i 1784 skrev, at oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndiggørelse. Det citat har vi talt om før. Det betyder, kort sagt, at hvis man vil have indflydelse, så man lette måsen og sætte sig ind i tingene. Ellers bliver man efterladt på perronen.
Lov mig, jeres forældre og ikke mindst jer selv, at I vil bestræbe jer på at sætte jer ind i tingene. Fordybe jer. Bag enhver påstand skal ligge et belæg. I vil møde mange ”synsninger”. I dag kan man tilsyneladende komme meget langt med bare at synes noget. Også selv om man taler mod bedre vidende. ”Vi ved fra erfaring og forskning, at dette vil være gavnligt…”, ”ja, men jeg synes noget andet. Og hvis du er uenig, føler jeg mig krænket”.
”Løft dig over tidens dårskab- Hvil dig oven på bjergets top”, skriver min yndlingsordsmed Steffen Brandt. Det betyder, at det tager tid at løfte sig over dårskaben. Først når man har brugt den fornødne tid, kan man hvile sig på bjergets top. For nu har man tilegnet sig overblikket.
Jeg ønsker for de unge mennesker, at de når bjergets top.
Nu blunder den lyse nat. Der er sunget S.O.M.M.E.R og feriesang på skolen, og bloggen går på sommerferie.
Vi ses derude til august.