Er Kongehuset en samlende national faktor eller et levn fra enevældens diktatur?

Gud bevare demokratiet – men hvad med Kongehuset?

Der er paradoksalt, at nogle af verdens mest demokratiske samfund samtidig er monarkier. Enevælden i Danmark er for længst afskaffet, og kongehusets politiske indflydelse er ikke stor, men hører et kongehus hjemme i dagens Danmark? Lad os tage debatten i samfundsfagsundervisningen.

Publiceret Senest opdateret

Forleden spurgte jeg mine udskolingselever om, hvor mange af dem der havde set Dronningens Nytårstale? Stort set alle hænder røg i vejret. Endnu engang er majestætens tale til nationen en af årets mest sete tv-udsendelser. Kongehuset er populært, men hvordan passer et monarki ind i nutidens demokratiske samfund(sfagsundervisnig)?

Udvikling af kritisk tænkning 

Lad os allerførst se på samfundsfagets formål. Her står bl.a., at; ”eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet”. Indenfor kompetenceområdet ”Politik” skal eleverne tage stilling til politiske problemstillinger. En sådan problemstilling kan fx være monarkiets rolle i nutidens demokratiske samfund, for hvordan kan man retfærdiggøre, at en familie er født til at regere i Danmark?

Et værn mod borgerkrig? 

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lars A. Haakonsen er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at dele sine refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: historiefidusen@gmail.com

Weekendavisen satte i fredagens udgave fokus på dette. Ifølge den internationale tænketank, Economist Intelligence Unit, er Danmark, Sverige, Norge og Holland nogle af verdens mest demokratiske lande, og alle med den fællesnævner, at en monark stadig findes. Det vil være en fejlopfattelse at påstå, at et land med et monarki har større chance for at udvikle et stabilt demokrati, fx scorer Saudi-Arabien ikke højt på føromtalte liste. Men … hvordan kan det være, at demokrati og kongehus går hånd i hånd i det nordvestlige Europa? Svaret er ifølge artiklen bl.a., at ”gode monarker øger tilliden til systemet, og tillid til de politiske institutioner er empirisk en forudsætning for velfungerende demokratier”. Det tidligere britiske medlem af EU-parlamentet, Daniel Hannan, skrev efter den engelske dronning Elizabeths død: ”Et monarkis rolle er i yderste instans at forebygge muligheden for borgerkrig”. Nu kan det være mere end svært at forestille sig en væbnet konflikt mellem jyder og sjællændere, omvendt findes der næppe noget andet, der samler nationen – selv mine udskolingselever – end når en ældre dame holder sin nytårstale direkte på tv.

Megakedeligt statsråd og faktabaseret undervisning

På den anden side kan man argumentere for, at Kongehuset er et noget gammeldags og udemokratisk levn fra før Grundloven. I det politiske magasin ”Slotsholmen” kan man høre tre tidligere ministre, bl.a. Uffe Elbæk, fortælle om de ”megakedelige statsråd”, de har deltaget i. De første 15 min. er underholderne lytning, men bestemt ikke det, der giver én indtryk af, at folkevalgte politikere altid har nydt dronningens selskab. Derudover kan det også være givtigt, at lade eleverne undersøge, hvad Kongehuset koster. Dette kan bl.a. ske ved at se på kongehusets webside. Udover apanagen bør øvrige udgifter til fx forsvaret vel også medregnes? Ekstrabladet regnede sig i 2018 frem til en samlet udgift på 386 mio. Det er cirka det samme som besparelserne på den nye SU-reform. En diskussion omkring Kongehuset udvikler sig hurtigt til en samtale om følelser og synsninger, men med indsamling af data fx om kongehusets økonomi kan man forhåbentlig få en faktabaseret diskussion, hvor eleverne kan deltage kvalificeret og engageret.