Termostater, hybridkrig og lifeskills.

Man kan være mere eller mindre bundet til en årsplan. Den kan være et godt værktøj, når man skal bevare et overblik over diverse faglige emner, kompetencemål og problemstillinger. Nogle gange ryger den bare direkte ud med badevandet, fordi verden derude hamrer på, hvilket viser sig at optage eleverne mere end først antaget.

Min arbejdsdag startede med, at jeg stødte på et ord, jeg ikke kendte: Hybridkrig. Et begreb, der ved nærmere undersøgelse dækker over anvendelse af forskellige militære og ikke- militære magtmidler. Typisk med afsæt i en form for moderkonflikt som omdrejningspunkt. Det er ikke et begreb, der er opstået ifm. krigen i Ukraine. Det går længere tilbage og kan omfatte cyber- angreb på infrastrukturer, økonomi- eller handelsekrig eller sabotage af undersøiske gasledninger i internationalt farvand.

Mine elever i både ottende og niende klasse havde en del spørgsmål og en del viden om situationen i Østersøen. Det optog dem, og de ville vide mere, hvilket jeg følte, at jeg kun i begrænset omfang kunne bidrage til.

Lyt til din indre energist.

I niende klasse første samtalen om gasledninger til spørgsmål om energikrisen generelt, og der blev spurgt direkte til, hvordan man bedst sparer på energien. Jeg så uvægerligt mig selv som en af 80'ernes små, røde energister, der rådgav danskerne om, hvordan man sparede på energien. Før jeg vidste af det, stod jeg med en radiatortermostat i hånden og forklarede, hvordan sådan en virkede. Vi kom også omkring tøjvask, varme bade og udluftning.

For at det ikke skulle være løgn, og for at min planlægning ikke skulle skride fuldstændig, sluttede vi af med højtlæsning af et essay om identitet af Svend Brinkmann og en snak om skriftlighed i kulturfagene. Så var de 60 minutter også gået.

De epokale lifeskills.

Jeg sagde til klassen, at jeg ikke helt var klar over, hvad man kaldte denne form for blandet undervisning, og en elev havde lynhurtigt svaret: "Det kalder man for "lifeskills", bekendtgjorde hun.

Mere præcist kunne det vel ikke siges. Alternativt var der i al sin enkelthed tale om formal dannelse i god, gammel kalfkisk forstand med epokale nøgleproblemer til op over begge ører.

Det var tydeligt, at der var behov for fordybelse og tid til bud på svar, og hvilke fag egner sig i virkeligheden bedre til denne form for undervisning end lige præcis kulturfagene.