De rige har mange glæder – og mange børn!

Da jeg var barn i 1980’erne fortalte min mor mig ofte, at de rige havde mange glæder, mens de fattige havde mange børn. Meget har dog ændret sig – også hvilke sociale grupper, der får flest børn. De nye tal og tendenser bør inddrages, når vi i samfundsfagsundervisningen taler om social differentiering.

Akademikerfar eller ufaglært barnløs?

Mandlige akademikere får i gennemsnit 2,3 børn, og generelt ser mændenes uddannelsesniveau ud til at spille en stor rolle ift. forældrerollen. 86 % af de universitetsuddannede mænd kan skrive far-titlen på visitkortet. Næsten det samme (85%) gælder for mænd med en mellemlang videregående uddannelse, mens det kun er 69% af de ufaglærte mænd, der er fædre. For sidstnævnte gruppe er det et fald på 11 procentpoint i forhold til for 25 år siden. Tendensen er tydelig. Chancen for at få bøn som mand hænger nøje sammen med uddannelsesniveauet.

Karrierekvinder og børn

Også i forhold til kvinder skal enkelte myter punkteres. Kvinder med en løn i den øverste femtedel af indkomstskalaen får oftere børn end de gjorde førhen. Her kan 87% af disse kalde sig mødre, hvilket gennemhuller forestillingen om de barnløse karrierekvinder. De mange år med studier og senere indtrædelse på arbejdsmarkedet er heller ikke en afgørende forhindring – udviklingen viser i hvert fald det modsatte.

Sociale og kulturelle forhold

Disse nye tal og tendenser er vigtige, når der skal arbejdes med fx social differencering og statistik, men… Hvilke årsager kan der være til disse tal? Lad eleverne komme med deres egne teser, om hvorfor denne udvikling er sket. En af forklaringerne er, i hvert fald ifølge forskningsprofessor Peter Fallesen, at; ”Når der er flere kvinder med uddannelse end mænd med uddannelse, og der derudover fødes lidt flere drengebørn end piger, mister nogle mænd muligheden for at blive far.” Mon ikke sådanne statistikker kan få drengene til at oppe sig i forhold til arbejdsindsatsen i skolen, hvis de da ellers vil have børn engang...