Spændende ser ”Spilet om Grundloven” ud – også er det endda helt gratis.

Sæt Grundloven i spil – og tilføj en fest og en ny vinkel

Grundloven 1849 er et af kanonpunkterne i historiefaget, ligesom den i samfundsfag også spiller en helt central rolle. Nu har Koldinghus, en del af Kongernes Samling, lavet et brætspil om Grundloven – lige til kopimaskinen og helt gratis.

Offentliggjort

Jeg har tidligere skrevet om Grundloven. Det indlæg kan læses her, så hvorfor endnu en gang skrive om denne gamle lov? Bl.a. fordi der er lavet et nyt brætspil om den. Desuden kan man ligesom sidste år søge om midler til en Grundslovsfest. Men er der i virkeligheden noget at fejre, for var Grundloven virkelig det danske demokratis start? 

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lars A. Haakonsen er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er at dele sine refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: l.haakonsen@yahoo.com

Grundlovsspilet fra Kongernes Samling

Du er landet på feltet markeret med ”Y” - Ytringsfrihed. Det betyder du skal slå en ekstra gang med terningen. "Slår du 1-3, så er det før 1849, og du har ikke ytringsfrihed. Du må først tale, når det bliver din tur igen. Hvis du kommer til at sige noget, skal du rykke i fængsel."

Denne situation er hentet fra brætspillet ”Spillet om Grundloven”. Spillet er udviklet af de gode folk fra ”Kongernes Samling, Koldinghus”. I deres skoletjeneste findes en række spændende tilbud. Bl.a. kan besøgende klasser bliver tjenere ved Christian d. 7.s fødselsdagsfest, eller bevæge sig "Fra Enevælde til Grundlov", men tilbage til selve spillet.  

Det ligger frit til download for alle på linket her, men helt færdigt er det ikke. Tanken bag spillet er, at eleverne selv designer det. På den måde præsenteres eleverne også for en kreativ kulturteknik, som også kan bruges ifm. afgangsprøven.

Det lyder måske en smule indviklet, men det er det på ingen måde. Stor anbefaling herfra, og noget mine eleverne i 8.a. snart skal udsættes for.

Klar til Grundlovsfest?

Sidste år var der fest! Her blev de første Grundlovsfester, støttet af Nordeafonden, afviklet. I år kan skoler igen søge op til 3.000 kroner til festligheder for og med børn. Ansøgningspuljen blev åbnet i starten af oktober, og på www.grundlovsfesten.dk kan du læse mere og søge midler.

Desuden ligger der undervisningsmaterier til håndværk og design, dansk, billedkunst, musik og historie. Fælles for disse forløb er, at de er målrettet 4.-7. klasse.

Var det virkelig demokrati, eller?

Men er der virkelig grund til at fejre Grundlovens indførelse i 1849? På den netop afviklede ”Historielærernes Dag” talte historikeren René Karpantschof bl.a. om Grundloven. Det gjorde han med udgangspunkt i sin bog ”De stridbare danskere”.

Hans pointe var bl.a., at junigrundloven af 1849 ikke var demokratisk overhovedet! Tankerne om, at de demokratiske rettigheder skulle gælde for langt flere end de få, som fik dem, var der allerede. Men disse idéer blev slået ned af primært de nationalliberale, som på ingen måde ønskede demokratiske rettigheder for alle.

Jeg må med skam erkende, at jeg ikke har læst bogen, men den er bestilt – og så skal min undervisning om landets vigtigste lov nok have et par nuancer – og selvfølgelig også et spil.