Hvorfor var det lige, vi havde fri i går?

Udgivelsen af dette blogindlæg falder sammen med Grundlovsdag. I dagene efter denne er det oplagt at genopfriske, hvorfor dagen spiller så stor en rolle i vores historie og ikke mindst; i vores nutid.

”Grundloven 1849” er et af de 29 historiekanonpunkter, ligesom demokratiopfattelser er et must, når man arbejder med kompetenceområdet ”Politik” i samfundsfag. Men … hvordan kan man kort genopfriske dette?

”Demokrati er verdens værste styreform, bortset fra alle andre, der er prøvet”

Ovenstående er Winston Churchill citeret for, og der findes i hundredvis af citater om demokrati. Lad eleverne finde et citat, som de kan præsentere for klassen, og lad dem også reflektere over citatets betydning. Lad også eleverne diskutere, om demokrati altid det bedste, for som Niels Hausgaard spørger: ”Er de fleste de bedste, eller bare de fleste?”

Var/er der egentlig noget at fejre i går?

Mens citatopgaven nok mest er relevant for samfundsfagslæreren, kan historietimen bruges til at sætte spørgsmålstegn ved, om der virkelig var/er noget at fejre? Kan man virkelig, som nation, fejre en dag, hvor kun ” uberygtede mænd over 30 år” fik stemmeret, og hvor både kvinder og fattige kunne se langt efter demokratiske rettigheder? Og hvad med de straffede? De måtte pænt vente til 1959, før de kunne stemme. Er det virkelig et demokrati værdigt?

Skal du ikke snart kunne stemme?

Med fare for at blande pærer og banan, kunne en sidste diskussion omhandle valgretsalderen. Denne er i dag reguleret i Folketingsvalgloven (og altså ikke Grundloven), men burde unge mennesker, der består historie- og samfundsfag i grundskolen, ikke automatisk få stemmeret, og ikke som i dag skulle vente på deres 18-års fødselsdag? Samme dag som de i øvrigt både selv må køre bil og købe alkohol i baren…