”Hej 8.a. Jeg er jeres virtuelle vikar”.

Dette blogindlæg er ikke tænkt som en problematisering af den mulige virtuelle vikardækning, men er mere tænkt som et åbent spørgsmål. Det må uvægerligt være et scenarie, som kan udspille sig i løbet af de næste halvanden uge: En lærer ligger med Covid, og jeg taler desværre af erfaring, når jeg siger, at det kan man sgu blive syg af. Der er ikke overskud til at lægge noget materiale på ugeplanen, og desuden er det ikke samme materiale, man nødvendigvis kan lægge ud til virtuel undervisning, som man ville kunne anvende i klasseværelset. Nødundervisningen kan være en kompliceret sag.

Hvornår aflyses undervisning?

Denne udsatte medarbejder var i hvert fald ikke meget bevendt, da coviden indtraf. Heldigvis trådte kolleger til og dækkede undervisningen, men for det første var vores udskoling ikke så hårdt ramt på det tidspunkt. Jeg var First Man Down. For det andet rejser den nuværende situation spørgsmålet om, hvor mange elever, man kan bede en kollega om at undervise virtuelt? Når alle andre muligheder så er udtømte, står vi tilbage med to muligheder: Enten aflyser vi undervisningen eller også sætter vi Kristoffer, der afsluttede 3.g i juni, til at dække klasserne virtuelt. (Kristoffer er fiktiv). Det er ikke fordi, han ikke kan sit arbejde, men fordi vi som en klassens faste lærere har en helt anden autoritet i flokken. Også virtuelt. Klasserumsledelsen og kendskabet til elevernes styrker og svagheder er bare på et andet niveau. Her kommer Kristoffer til kort.

Vi har drøftet de forskellige scenarier i lærergruppen, og selvom der er en udpræget holdning om at hjælpe hinanden, hvor vi kan, og selv om vores ledelse står i samme mærkværdige situation som os andre, så er løsningerne ikke direkte åbenlyse. For vores vedkommende var vi ikke tilnærmelsesvist så hårdt ramt i foråret. Ej heller vores elever. De tager deres tørn i denne omgang på tværs af hele udskolingen. Vi blærer os med, at vi ligger højt i statistikerne, men tro mig, der er tale om galgenhumor, for situation er unægtelig kritisk. Faktisk fik vi lov til at lukke ned allerede i mandags, fordi vi er så presset. Så vi var på tredjedagen i dag.

Vi er mere klar til det virtuelle i denne omgang.

Et lyspunkt, som dog gerne må vise sig langtidsholdbart, er, at det virker som om, at eleverne er mere gearet til virtuel undervisning. Både de og vi har været her før, og vi kender konditionerne. Det synes jeg, man kan mærke i denne omgang. Flere elever er i hjemmeisolation og har lange udsigter til tests, men det er ens for alle, og hos os trumfer testtider undervisning på Teams. Ellers kommer de aldrig igennem testapparatet, der for øjeblikket sender dem vidt omkring i Storkøbenhavn.

Således et par løse betragtninger på denne regnfulde decemberaften. Hvad gør I ude på skolerne? Vikardækker I virtuelt? Kom gerne med historier fra virkeligheden.

Det er en anderledes december derude.