Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Næste års prøver og eksaminer skal overvejes nu

De ældste elever er gået glip af en del kulturfagsundervisning. På mange skoler har fokus ligget på dansk, matematik og engelsk samt sporadisk på andre fag. Hvordan afvejer man dette mulige faglige hul ved næste års prøver?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lad os begynde med et muligt scenarie ved prøverne 2021:

To elever har netop overstået prøven i samfundsfag. De har ikke mere at tilføje, og de bliver sendt uden for, mens lærer og censor voterer den præstation, de netop har overværet.

De bliver efterhånden enige om et solidt 7- tal, fordi eleverne havde et godt fagligt grundlag, men der manglede dog nogle centrale fagbegreber, som eksaminator skulle fiske lidt for meget efter. Lyder dette genkendeligt?

Nu er det næste spørgsmål så, om man kunne have forventet, at de manglende fagbegreber ville have været på plads, hvis eleverne havde modtaget den normale mængde samfundsundervisning i ottende klasse? Altså i år.

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

Det mener eksaminator måske nok, og derfor plæderer han som udgangspunkt for et 10- tal. Men kan han det?

How low can you go?

Plædere kan han sådan set godt. Det går bare ikke at begynde at indregne en i øvrigt fuldstændig uberegnelig faktor, der alene vil afhænge af en række af hinanden afhængige faktorer, som er umulige at gøre op i eventuel manglende undervisning i år. Hvor skulle man sætte barren? Hvor lavt tør man gå, uden at kompromittere faget?

Jeg skulle selv have ført op i historie i år. Sådan blev det ikke, men til næste år har jeg niendeklasser i samfundsfag og kristendom, så der er mulige prøver igen. Under alle omstændigheder, skal jeg have min egen klasse til eksamen i dansk, hvor samme problemstilling i princippet kan gøre sig gældende.

Jeg vil først og fremmest sikre mit indhold i årsplanen, som jeg plejer. Jeg vil sikre mig, at jeg selvfølgelig kommer omkring fagenes kompetencemål, som jeg plejer. Jeg vil primært have temaer fra niende klasses pensum, som jeg plejer.

Så når nu ”plejer” så langt fra er død, og det faktisk er muligt at sikre eleverne et forsvarligt prøvegrundlag, hvor er så problemet?

Prognosen siger risiko for storm i et glas vand

I virkeligheden er det slet ikke sikkert, at det opstår. Både eksaminatorer og censorer vil være klar over, at næste års kulturfag kan have lidt anderledes faglige forudsætninger, end vi er vant til. Det samme vil Undervisningsministeriet. De ved det allerede godt. Derfor er det særlig vigtigt, at man fra den kant overvejer, hvad man gør for at afværge eventuelle tvivlspørgsmål. Man skal ikke male Fanden på væggen, der har han ikke noget at gøre alligevel, men man skal være skridtet foran på et område, man kan forvente bliver genstand for diskussioner, der kan tage mange drejninger. Man skal være proaktiv. 

Der er et indlæg mere på vej inde ferien. Der skal vi se på et tværfagligt forløb med historie og dansk med en masse udeaktivitet. Lige ned i lommen til næste år i sensommeren og efteåret.

Nyd sommeren derude.