Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Skolevalg 2021 er lige om hjørnet. Og der er brug for det.

For hvert år synes det det mere og mere relevant at præsentere de ældste elever for kærneværdierne i vores demokrati og den demokratiske samtale. Skolevalg er en oplagt chance.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så er det ved at være sidste frist for tilmelding til Skolevalg 2021. 

Deadline for tilmelding  er 1. sep. 2021.

Man kan tilmelde sig og læse mere på https://www.skolevalg.dk/, hvor der bl.a. findes lærervejledninger til forløbet og kan bookes debatter med ungdomspolitikere. Skolevalg afholdes d. 14. oktober 2021.

Skolevalg er en autentisk gennemført valghandling for 8., 9. og 10. klasser i hele landet. Statsministeren udskriver Skolevalget søndag den 26. september 2021, hvorefter tre ugers undervisningsforløb med valgkamp, debatter og politiske mærkesager løber af stablen op til selve Skolevalget d. 14. oktober 2021. Omkring 80.000 elever deltager årligt i Skolevalg.

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

Dannelse til demokrati

Og hvorfor er det så, at vi skal inddrage skolevalget i vores i forvejen tæt pakkede årsplaner? 

Som det antydes ovenfor, synes det vigtigere år for år. Tonen i den offentlige debat er ikke for sarte sjæle, og både vi og vores elever må fra tid til anden affinde sig med kommentarer fra folk, der ikke altid har brugt den fornødne tid på at sætte sig ind i tingene, men blot har meget markante holdninger til de debatterede emner. Derfor kræver det rygrad at involvere sig i den politiske debat, og vi skal danne vores elever til den samtale, der danner selve rygraden i vores demokrati: Den demokratiske samtale. 

Det danske demokratiske paradoks

Et andet nok så væsentligt aspekt er desuden, at vi i disse år står med børn og unge, der gider engagere sig i klimadebatter, kønsdebatter eller ligestillingsdebatter. Dette engagement er der behov for at styrke, for selv om de unge engagerer sig, viser ny forskning, at danske unge på den ene side er blandt verdens mest interesserede i samfundsforhold, men samtidig nogle af de mest forbeholdne i forhold til at engagere sig aktivt i politik. 

Ved at møde nogle af de ungdomspolitikere, der stiller sig op med mærkesager i Skolevalget, lærer vores elever, at man kan blive hørt, hvis man vil, og at det politiske engagement ikke behøver at være forbeholdt debat ved spisebordet eller i klassen, selvom det er her, det starter. De møder unge, der mener noget, og som har sat sig ind i stoffet, så der er argumenter og belæg for meningerne. Det er forbilledligt, og vores unge har behov for forbilleder. 

Den omtalte forskning er beskrevet i bogen ”De unge borgere- Mellem demokratisk og politisk dannelse” af Jonas Lieberkind og Jens Bruun, der begge er ph.d’er og lektorer ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Bogen vil blive anmeldt her på Folkeskolen i nær fremtid.

Meget tyder på, at skolevalget kan gennemføres som oprindeligt planlagt, så vores store elever får det fulde udbytte. Skolevalget vil blive fuldt tæt her på bloggen.

God weekend og husk tilmelding derude.

Powered by Labrador CMS