Overførsel af standpunktskarakterer som fast mulighed ved prøverne?

Som en af de sidste reminiscenser fra coronaen, har niendeklasserne igen i år kunne overføre deres sidste standpunktkarakter til evt. prøvekarakter. Det samme var tilfældet sidste år.

Min umiddelbare tanke var, at med dette tiltag eliminerede man enhver form for motivation til at yde noget ekstra ved prøven, hvis man man havde en nogenlunde forvisning om, at ens sidste standpunkt lå højt nok. Man havde oven i købet krav på at kende karakteren forud for prøven. Så hvorfor skulle man bekymre sig yderligere om det?

Her tog jeg fejl. I hvert fald konkluderet på baggrund af, hvad jeg selv så både sidste år og i år. Der var nemlig ingen, eller meget få, der gav udtryk for, at deres høje standpunktskarakter var et incitament til at lave ingenting resten af maj, når først de skriftlige eksaminer var overstået.

Nu kunne man hævde, at det nok er de færreste elever, der lige frem råber op om den holdning, men elevernes indsats i løbet af fordybelsesperioderne både sidste år og i år viste, at netop de elever, der klarer sig godt, er klar, at det gør de, fordi de yder noget. På dette tidspunkt er de gamle nok til at lægge to og to sammen, og flere elever gav udtryk for, at de ønskede at sætte et ordentligt punktum for deres folkeskole. De ville bevise, at deres standpunktkarakterer var berettiget, men de gav samtidig udtryk for, at de følte, at når nu de skulle til eksamen, så var muligheden for karakteroverførsel et sikkerhedsnet, der gav dem tryghed ved eksamen. Det bør vi tage med os, og dette kunne være en væsentlig grund til at beholde muligheden for overførsel. Det er nu en gang sådan, at vi yder bedst, hvis vi føler, vi kan magte opgaven, og det mit klare indtryk, at når det eksempelvis kommer til skriftlig dansk, så ligger mange elever højere i standpunktskarakter, end den karakter, de får til prøverne. De mulige årsagerne hertil bliver ikke berørt i nærværende indlæg.

Et blik med de kritiske briller, kan dog hurtigt spotte muligheden for at læne sig tilbage og ikke give den det sidste træk, hvis man mener, at ens standpunktskarakter er fuld tilstrækkelige. Ydermere bør man forholde sig til, at det ikke giver et realistisk billede af en eksamen, hvis man på forhånd er sikret en bestemt karakter. Kunne vi ikke risikere, at dette vil forberede de unge menneske dårligere på, hvad der venter dem på ungdomsuddannelserne, hvor de kommer til eksaminer uanset, hvad de vælger? Mig bekendt.

Med udgangspunkt i de to seneste års erfaringer fra egne klasser og censorater, så mener jeg, at de positive konsekvenser ved at kunne overføre standpunktkarakter overskygger de negative. Når man nu alligevel er ved at se nærmere på karakterne i folkeskolen, så lad ovenstående indgå i de kommende overvejelser. Mange fremtidige niendeklasser vil kunne profitere af det.

God midsommer derude.