Billede af Defence-Imagery fra Pixabay

Efter påske melder vi os ind i NATO

NATO fylder snart 75 år, men er mere aktuel end nogensinde før. Den ene af de amerikanske præsidentkandidater stiller store spørgsmål ved forsvarsalliancens fremtid, og herhjemme stiger udgifterne til militæret så meget, at der skal lånes penge i udlandet. NATO er både fortid, nutid og fremtid – i alle tre kulturfag.

Publiceret Senest opdateret

Danmark var sammen med 11 andre lande med fra starten. I Washington den 4. april 1949 underskrev den danske udenrigsminister Gustav Rasmussen NATO-traktaten, men hvorfor kom vi med, har vi råd til at være med, og hvilke moralske dilemmaer kan der opstå i krig? Det er spørgsmålene i dette blogindlæg, som er yderst relevant for udskolingens elever i de tre kulturfag. 

Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lars A. Haakonsen er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er at dele sine refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: historiefidusen@gmail.com

En påskeferie i højeste alarmberedskab

Befrielsen fra den nazistiske besættelsesmagt udløste en række store spørgsmål, bl.a. om hvordan en ny 9. april kunne forhindres. Et nordisk forsvarssamarbejde var på tegnebrættet, men det blev begivenheder langt fra Danmark, der gjorde udslaget. I februar 1948 skete et statskup i det daværende Tjekkoslovakiet. Kommunisterne overtog magten fra de demokratiske folkevalgte. Churchills ”jerntæppe” var blevet endnu tydeligere. Selvom dette foregik langt væk fra Danmark, fik denne magtovertagelse stor betydning. Rygter om at sovjetiske faldskærmssoldater skulle nedkastes over landet begyndte at løbe. Stod Danmark foran en ny invasion? Mandag den 22. marts 1948 blev påske-orloven inddraget for de danske soldater. To dage senere orienterede statsminister Hans Hedtoft om, at der var indført forhøjet beredskab for hæren og politiet. Påskekrisen var på sit højeste. Heldigvis var der ingen fremmede soldater i landet, men Påskekrisen medførte den offentlig debat, der kulminerede med, at Danmark blev et af de tolv stiftende lande af NATO omkring et år senere.

2 procent af BNP

I 2014 aftalte NATO's stats- og regeringschefer, at medlemslandene forpligtede sig til at bruge 2% af landets BNP på militære udgifter. Ift. undervisningen er det en god idé at forklare, hvad præcis bruttonationalprodukt er. Til dette kan www.dst.dk/bnp med fordel bruges. Lad også eleverne undersøge, hvor meget Danmark bruger på forsvaret – er vi i mål med NATOs 2% af landets BNP, og hvor mange pædagoger og supersygehuse kan der fås i stedet for krudt og kugler? Desuden kan eleverne undersøge, om danske virksomheder også er leveringsdygtige inden for våbenindustrien? Her er det oplagt at inddrage det økonomiske kredsløb. For nok bruger staten penge på oprustning, men mange af disse skaber arbejdspladser, fx hos Trier Industries i Viborg, hvilket betyder øgede skatteindtægter. Kan køb af krudt og kugler på den måde finansiere Folkeskolen, eller?

Fejlbomninger i Libyen

En helt tredje vinkel til arbejdet med NATO er det moralske og etiske spørgsmål om civile tab. I 2011 godkendte et historiske enigt Folketing, at Danmark deltog i den Nato-ledede intervention i Libyen. Meget tyder på, at de danske flyangreb kostede libyske civile livet. Dette er bl.a. beskrevet på altinget.dk. Her kan en debat handle om, hvorvidt man kan bombe sig til fred og sikkerhed. Kan nogen stilles til ansvar for de civile tab? Hvilket ansvar har politikerne? Hvilket ansvar har piloten? Kan civile tab retfærdiggøres – og i så fald hvor mange?

Dette var tre indgangsvinkler til inddragelsen af NATO i kulturfagsundervisningen, men mon ikke den kommende tid giver endnu flere måder at arbejde med 75-års jubilaren?