300 års børnelitteratur og en 300 år gammel skovser

Foto: Janus Neumann

Året er 1721, og kong Frederik d. 4 har indledt opførelse af nye rytterskoler i Danmark. Folkeskoleloven kom først i 1814, men rytterskolerne var en slags forløbere for de senere folkeskoler.

I Hvidøre ved Øresund nord for København blev i den sammenhæng opført en rytterskole, der senere skulle blive til Skovshoved Skole, og den runde fødselsdag blev markeret på skolen, hvor der blandt andet var mulighed for at dykke ned i 300 års børnelitteraturhistorie.

I det værksted, hvor jeg befandt mig, lavede vi litteraturnedslag for 0. til 9. klasse, så der skulle tænkes kreativt. Vi valgte et fokus på Ole Lund Kirkegaard og Lille Virgil for at markere de fem store udgivelser fra 1967, der desforuden bestod af ”Cykelmyggen Egon”, Flemming Qvist Møller, ”Halfdans ABC”, Halfdan Rasmussen, ”Silas og den sorte hoppe”, Cecil Bødger og ”Snøvsen og Eigil og katten i sækken”, Benny Andersen.

Dette værksted tog 0.- og 3. klasse sig af. Der blev fortalt om Ole Lund Kirkegaard, der ikke overraskende var godt kendt af flere elever, og der blev produceret fede, tohovede drager, der skulle danne rammen om tegner og kreationer af personer og scener fra ”Lille Virgil og dragen”, der blev udgivet som selvstændig børnenovelle for senere at blive til et kapitel i ”Lille Virgil” i 67.

Foto: Janus Neumann.

Der var tid til kreativitet og hygge, og i hel del forældre var forbi for at se dragerne, da de blev hængt op til den endelige fødselsdagsfest med forældredeltagelse.

6.- og 9. klasse dykkede ned i et andet centralt forfatterskab i dansk børnelitteratur, da vi tog fat på H.C. Andersens tingseventyr og selvfølgelig en bredere viden om Andersen selv. Inden selve den kreative del, fik eleverne viden om, hvordan Andersen skrev målrettet til børn og skabte de eventyr, der med H. C. Ørsteds ord, gjorde ham udødelig.

Med udgangspunkt i Mick Øgendahls portræt af Andersen og oplæsning af ”Tepotten”, kunne eleverne vælge mellem en række forskellige genstande på bordet, der skulle danne udgangspunkter for deres egene tingseventyr. For at få kreativiteten yderligere i spil, skulle der klippes et papirklip, der dannede ramme om det lille tingseventyr. Som yderligere inspiration til korte eventyr, læste vi to- tre af Louis Jensens ”Hundrede firkantede eventyr”, og det var bemærkelsesværdigt så mange elever, der fangede ideen om det korte, koncentrerede eventyr, der dog stadig indeholdt en fortælling.

Foto: Janus Neumann.

Det børnelitterære udgangspunkt var tillige 1721, så i andre værksteder arbejde man med fabler, hvoraf særlig de gamle rævehistorier fik opmærksomhed. De er oplagte til indskolingen og mellemtrinet. Bare man lige har med i billedet, at de gamle historier har samme karakter som folkeeventyrerne: De er rå, blodige og voldelige, og den kære Mikkel Ræv iklæder sig rask væk pels og skind fra de dyr, der er døde på hans bekostning. Og så er det ikke tilfældigt, at den snu Mikkel Ræv ender bag ministerens øre, hvor han efter sigende sidder endnu.

God weekend derude.