Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Derfor skal vi være ambitiøse omkring fremmedsprog.
Hvad sker der for fremmedsprog – og kan vi gå andre veje?
Fagrækken i grundskolen ønsker flere timer. Nye fag udnævnes og gøres obligatoriske og til prøvefag. Politisk og økonomisk er der enighed om at naturfag, innovation og design, iværksætteri og teknologiforståelse skal styrkes, og der skal arbejdes med 21. skills. Det ser vi i arbejdet med forsøgsfag, kamp om fagtimer, valgfag som supplement, DM i fagene, projektuger og vægtning af obligatoriske fag eller ønske om obligatorisk tilbud om bestemte valgfag med afsluttende prøver.
Grundskolen skal 117 forskellige ting
– og alt er vigtigt og alt kræver plads i årshjulet og flere ’områder’ kommer dumpende i skoleåret. Det er et vilkår, vi må forholde os til for at forstå at vende ’tiltagene’ til faglige ressourcer i stedet for frustrerende forhindringer.
Fremmedsprog
Denne fagtrængsel presser i høj grad elevernes mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog i grundskolen. https://www.folkeskolen.dk/654991/fagtraengsel
Det er naturligvis ærgerligt set i et samfundsmæssigt perspektiv og som faglig forening kan TLFG Tysklærerforeningen for grundskolen kun være enig i at problemstillingen er dybt problematisk for tredje fremmedsprog. https://www.folkeskolen.dk/656098/holdninger-og-visioner-for-faget-tysk?
Kommunal sprogstrategi
Regeringen har fremlagt en fremmedsprogsstrategi, der nu konkret er udmøntet i et Nationalt Center for Fremmedsprog, der samler Fremmedsprog på tværs i uddannelsessystemet. Ministeriet har i den forbindelse opfordret kommunerne til at lave kommunale fremmedsprogsstrategier. https://www.folkeskolen.dk/655796/goer-sprogstrategien-forpligtende
Kun få kommuner er indtil nu gået i gang med det arbejde.
Fremtiden som vi ikke kender
Vi snakker vidt og bredt om 21st skills og en fremtid, hvor vi end ikke kender de jobs, eleverne kommer i kontakt med som voksne. Kun ved vi, at fleksibilitet, samarbejde og kommunikation både nationalt og internationalt samt problemløsning - bliver vigtige nøglekompetencer. Der er evidens for, at disse kompetencer styrkes og udvikles bedst i tværfaglige sammenhænge.
Tænk nu hvis
… man forstod at fremmedsprog i flertal ikke blot er fag med en faglig kerne, men også en kompetence, som er så nødvendig for alle de naturfaglige, håndværksmæssige, teknologiske og innovative kompetencer, der politisk og økonomisk vægtes og støttes.
Hvordan kan vi fremme sprogenes status?
Udover at ønske mulighed for flere fremmedsprog kan vi også kigge på de to fremmedsprog, vi nu har med tidslig sprogstart. Engelsk som 1. fremmedsprog fra 1. kl. og tysk/fransk som andet fremmedsprog fra. 5. kl.
Sprogfagene burde måske også indadtil udfordre den meget fagopdelte skole vi har i dag og udfordre skolens fagrække til også at tænke fag ud af de vante rammer og netop bruge det læringspotentiale, der ligger i den sproglige udfordring. Hvis spil, film, manualer, faglige og skønlitterære tekster af alle slags og til alle formål ikke blot oversættes – ja så vil eleverne tage udfordringen og lære sig sproget.
Vi plejer at retfærdiggøre fagligheder også i et dannelsesperspektiv – men at kunne bruge fremmedsprog er langt mere end blot dannelse og rækker langt ud over ferierejser, fordi uddannelse og karriere i dag er langt mere afhængige af, at vi kan sammentænke fagligheder i nytænkning. Hvad kan en forsker uden fremmedsprog? Hvad kan en mekaniker uden fremmedsprog? Hvad kan en kok uden fremmedsprog? Og hvad med folk, der arbejder med mennesker? Hvad kan en iværksætter uden fremmedsprog? Eller en studerende, der skal skrive sin afsluttende opgave? Og her er engelsk bestemt ikke nok. Langt de fleste får brug for at kunne fremmedsprog i både ud og indland – og ikke kun i de spændende fag – men i stort set alle fag, fordi vi møder, samarbejder med og handler med mange nationaliteter alle steder.. Og folk, der kan fremmedsprog har bare en fordel.
Tør vi være lang mere ambitiøse i vores sprogstrategi i grundskolen
– tænk om vi turde ville en kommunal sprogstrategi, hvor man anerkender den enorme betydning fremmedsprog har for vores elevers fremtid - og finde de steder, hvor en koordineret indsats gensidigt kan fremme flere fagligheder. En fremmedsprogsstrategi, der både handler om brobygning til ungdomsuddannelse, men også brobygning med alle fagene i skolen og de timeløse fag.
Åben skole
De faglige foreninger blev for nyligt i en undersøgelse spurgt om, hvordan de brugte åben skole og samarbejde med kulturinstitutioner. Jeg forsøgte at svare for tysks vedkommende og det var ret svært at komme med mange eksempler. Men jeg synes virkelig, her er mulighed for at udvikle materiale. Jeg var for nogen tid siden med til åbning af en vidunderlig udstilling Göethe Instituttet havde på verdensplan for klasser – og også i København og Struer: Empfinderland Deutschland. Der både handlede om tyske opfindere og opfindelser og foregik på tysk. Jeg tænker, vi kunne kombinere tværfagligt langt mere for sprogfagene – men det fordrer en anden tænkning og materialer til at komme i gang på.
Den almindelige undervisning på skolen
Jeg stødte på den eventyrlige bog om teknologiforståelse, bygget op omkring Alice in Wonderland, hvor teknologien ’på eventyrlige vinger’ i form at en microbit, som eleverne meget simpelt programmerer, udvider historien. Jeg tog ideen videre - og i vores Harry Potter emne er der nu også en fantastisk kat, der kan visualiseres på en microbit. Den kan gøre sig mere og mere usynlig og kan tilmed også at synge en godnatsang – de har godt nok ikke pc på Hogwarts, men da det er en troldmandsskole, kan man også på magisk vis bevæge sig ind i fremtiden😊
Inddrages tænkningen omkring naturfag som en vidunderlig eventyrlig fortællende verden, vil den appellere til de humanistiske fag, og de to forskellige tilgange kan både supplere og styrke hinanden. https://www.folkeskolen.dk/651665/hvilken-rolle-skal-laeringsteknologier-have-i-sprogfagene
Sprog som ressource. Mange tror også eTwinning, handler om sprog – men eTwinning handler om alle fag. Men netop den sproglige kobling på faglige projekter er med til både at udvide fagene og udvide sprogene.
Jeg oplever en grundskole i dag, hvor mange lærere er meget lukkede om deres egne kernefagligheder og ikke vil udfordre tværfagligheden med begrundelse i pensum. Men måske er vi blot udfordrede på tværfaglighedens gevinster og har brug for beskrevne forløb.
Det er et spørgsmål om en anderledes tænkning om fagene, der skal ’gødes’ med gode eksempler til deling for at komme i gang.
Tysk
Mødte en vidunderlig tysklærer i tirsdags, der fortalte om, hvordan hun, hver gang de på skolen havde de timeløse fag – integrerede tysk på en måde, så hun styrkede begge dele gensidigt. F.eks. integrerede hun tysk med uddannelse og arbejdsmarkedskendskab med udgangspunkt i den tyske novelle af Heinrich Böll ’Anekdote zur Senkung der Arbeitsmoral’ om turisten der spørger fiskeren, om hvorfor han ikke får en uddannelse og et job… Hun nævnte også inddragelse af ’Wie wäre das Leben ohne das Handwerk. www.youtube.com/watch?v=kRz9QO1GrsI
Tysk er et udsat fag på grund af mange fordomme. Men det er trods alt en kendsgerning at mange af vores elever vil komme til at bo og arbejde i Tyskland, handle og kommunikere med tyske virksomheder, møde tysktalende mennesker i dagligdagen. Tyskland ligger tæt på, har en stor berøringsflade med Danmark. Det kan godt være vi kan lidt engelsk – men det er ikke sikkert andre kan det, og tysk er en værdifuld tillægskompetence at have med sig. Nogle virksomheder og faglige miljøer vælger også bare de samarbejdspartnere, der kan tale deres sprog.
Hører vi budskabet?
På havnen på de store skibssmedeværksteder lyder det – Vi vil have lærlinge, der kan læse og kommunikere på fremmedsprog – og tysk er vigtigt både af hensyn til vores nære handelspartnere men også fordi mange af vores manualer til maskinerne er på tysk – håndværket skal vi nok lære dem – men de skal kunne sprog.
Og på ungdomsuddannelserne lyder det, at alt for få vælger fortsættertysk…
Hvordan kommer vi videre?
Mit håb er at både det nye Nationale Center for Fremmedsprog samt det aktuelle fokus på en revideret læreruddannelsen medtænker udvidet faglighed omkring sprogfagene i langt højere grad og dermed kommer til at styrke elevernes videre vej. Her er brug for beskrevne eksempler på gode, relevante tværfaglige forløb.
Som det er nu, handler i grundskolen i høj grad om at være ambitiøse omkring udformningen af de kommunale sprogstrategier – det er her muligheden er for udover brobygning dels at indskrive mulighed for valg af 3. fremmedsprog men også for at være ambitiøse omkring fremmedsprogs status i skolens hverdag.
