Læs mere fra bloggen: Tyskbloggen
Blog
Hvordan forholder vi os til Kunstig Intelligens i tyskundervisningen?
To udfordringer vi stilles overfor i Danmark i tysk-undervisningen er dels Google Oversæt og prøverne og Chat bots, der skiver elevernes tekster.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Jeg var så heldig at få mulighed for at tage til Winthertur i Schweiz til International Tysklærerkonference (IDT) arrangeret af IDV (International Deutschlehrerverband) og deltage i tre dages fagligt program med temaet Mensch und Maschine med fokus på KI - Kunstig Intelligens.
To udfordringer vi stilles overfor i Danmark i tysk-undervisningen er dels Google Oversæt og prøverne og Chat bots, der skiver elevernes tekster. Så omkring disse to emner var jeg især nysgerrig.
Problemet ved ’google translate’ er, at hverken lærere eller elever ved, hvor svaghederne er.
Algoritmerne, som programmet opbygger via de promps - stikord- vi bruger i søgningerne, er vi selv med til at skabe, ved at benytte programmet – dvs. at programmet kombinerer ord, der tit bruges sammen og derfor bliver oversættelserne så realistiske og bedre og bedre. Det er rent kombinatorik og har ikke noget med egentlig sprogudvikling at gøre. Programmet er desuden programmeret til at tage højde for syntaks i begge sprog som f.eks sætningsopbygning – når det f.eks. er ’sådan’ på dansk, ja så stilles det ’sådan’ op på tysk.
Men hvor skal man være opmærksom, når man får en fin og godt skrevet oversættelse?
Oplægsholder Doctor Alice Delorme Benites nævner tre opmærksomhedspunkter, hvor computeren ikke gør det godt nok.
1. Valg af forkert ord ved ens ord med forskellig betydning
2. Falsk fluency – programmet er programmeret og kan naturligvis IKKE tænke i kontekst
3. Forkert betydning at sætningsindhold. Kunstig intelligent er programmering og ikke rational tænkning og fanger ikke forkert betydning.
Både lærere og elever skal have en forståelse for, hvordan oversættelsesprogrammer bygger på algoritmer og ikke kan ’tænke’. I dag er oversættelsesprogrammerne så gode, at det er vigtigt at vide, hvad de endnu ikke kan, for at kunne forholde sig kritisk til oversættelsen og bruge den og tilrette den. Og det kan man godt arbejde med at eksemplificere i en sprogundervisningen.
Hvordan kan man så omgå brug af den hurtige løsning eleverne kritikløst bruger google translate til i sprogfag.
Det korte svar er: Forbyd dem! Men som Doctor Alice Delorme Benites også siger – Det er jo ikke svaret.
Oversættelsesprogrammerne er her, og vi må gentænke sprogundervisningen. Måske er det ikke et produkt, der skal afspejles i elevernes afgangsprøve – men i stedet en dokumentation af en sprogtilegnelsesproces. Måske skal vi også overfor eleverne være langt mere opmærksomme på at sprogindlæring handler om at lære et sprog – ikke om at kunne levere en tekst på et sprog. Omvendt kan oversættelser fint bruges, når man vil checke eller mangler ord – men man skal selvfølgelig være kritisk i forhold til svarene.
Sprogtilegnelse og sprogundervisning er i bund og grund en pædagogisk og didaktisk proces, som skal styres af underviseren og ikke af teknologien. Teknologien skal bruges, hvor den kan fremme læringen. Og man lærer ikke sprog ved at smække en dansk tekst i et oversættelsesprogram for at få det på tysk. Et oversættelsesprogram kan være genialt at bruge i visse situationer i god sprogundervisning. Men KI i sprogundervisning handler om hvad teknologi kan gøre for sprogudviklingen, og ikke om, hvad man kan bruge teknologien til.
VR
Vi var f.eks. omkring Virtual Reality set gennem VR briller og opmærksom på nogle gratis udgaver online. Virtual reality kan noget med at engagere og involvere brugeren i en anden verden, men er endnu både for dyr og for dårlig til at være en teknologi, der fremmer formel læring i sprogundervisningen. Det kan måske være motiverende. Jeg hører og ser tit at spil giver elever et enormt ordforråd på engelsk – det kan godt være spillet er motivationen, men den kommunikation eleven har med andre i spillet, der udvikler sproget. Om eleverne kan og vil gøre det samme på tysk, kan jeg tvivle lidt mere på.
Kerneopgaven
Vi må aldrig glemme at teknologier først og fremmest er en kæmpeforretning, der skal sælge. Vi bliver bombarderet med tilbud om digitale løsninger – Men læreren må også kunne forholde sig kritisk - for vi behøver ikke købe, hvis produktet ikke er godt nok i forhold til vores kærneopgave. Vores fornemste opgave og kerneopgave handler om sprogindlæring - faglighed og didaktik. Og her er sproglæreren eksperten.
Chat bots
Så kommer vi til chat bots. Jo, jeg blev revet med. Det er faktisk mere givtigt at spørge her end at foretage en søgning. Vi planlægger en udlandstur med elever, og jeg stillede spørgsmål på destination og fik straks mere brugbart, end jeg tidligere havde fået på almindelige søgninger. MEN man skal være meget specifik i sine spørgsmål, og jeg tænker ikke mine elever i 10 klasse kan få lavet deres tyskopgave ved at bede en chat bot lave den. Der skal mere til end de kan nu.
Jeg synes bestemt man skal afprøve de muligheder, Chat bots giver eleverne for at arbejde med sproget og interagere – selvom det kun er med en maskine – men den skriftlige kommunikation kan være sjovt og sprogudviklende for eleven. Det samme gælder tekstfrembringelse. Eleverne skal kunne stille spørgsmål og skal kunne bruge stikord på fremmedsprog. Begge er således hjemmehørende under tyskfagets kerneydelse om sprogtilegnelse og sprogudvikling og er derfor relevant.
På konferencen deltog repræsentanter for 70 landes tysklærerforeninger fordelt over alle kontinenter. Imponerende - men det var virkelig befriende at mærke, at KI (som nok er lidt bredt defineret) i forhold til tysk-faget overordnet ikke er en afvisning men en stor nysgerrighed på, hvordan vi, som faglige foreninger, med fagligheden og didaktikken som udgangspunkt, kan forholde os åben, nysgerrig og kritisk og udbrede og implementere den viden, der findes på området i forhold til vores medlemmer.
