Debat Tag

Hej, jeg er engelsklærer, og jeg har lige fået 10 i FP9 engelsk læsning

Den anden dag lavede jeg en FP9 engelsk læseprøve. Det gør jeg ind i mellem med de skriftlige discipliner. For at kunne vejlede bedst muligt. For sjov. Denne gang var det dog alt andet end sjovt, da jeg efterfølgende tjekkede min karakter. Jeg fik nemlig 10.

Folkeskolen i en nøddeskal: Hvor gammelt og slidt et fysisk miljø kan vi byde vores børn?

Slidte stole. Rullegardiner, der ikke virker. Utæt tag. Det er alt sammen virkeligheden på min skole. Og listen er længere end det. Sandheden er, at de fysiske rammer, vi byder vores børn og unge på rigtig mange folkeskoler rundt omkring i Danmark, er så slidt og ødelagt, at vi simpelthen ikke kan være det bekendt.

Er jeg nær kontakt til min smittede elev?

Sidste fredag tog en af mine elever syg hjem i det første frikvarter. Han havde nævnt allerede fra morgenstunden, at han var dårlig. Han så træt ud, og ærligt talt tænkte jeg mest, at han ikke havde fået sovet ordentligt natten forinden. Efter det første modul på en lang fagdag valgte han dog at smide håndklædet i ringen og tage hjem. Det skulle vise sig at være den rigtige beslutning.

Baaah! Læringstab?

Vi har lige præcis de elever vi har, og ikke dem vi tror vi skal have. En kort kommentar om læringstab.

Corona banker på - og hvad så?

Corona banker på igen. Smittetallet stiger, og skoler lukker ned rundt omkring i landet. Det er især børn og unge, der smittes her i anden runde, og det med god grund. Jeg oplever nemlig på min skole, at de unge har rigtig svært ved at overholde restriktionerne.

Back to normal – næsten

Restriktionerne slækkes men er der noget fra Corona-krisen, som er værd at tage med ind i fremtiden – god hygiejne og respektfuld afstand fx?

Genåbningens fase 3: Måske er det hele snart slut?

I to uger har jeg haft fornøjelsen af skønne 9.A’s selskab igen. Og her har jeg på egen krop oplevet, hvordan bl.a. kortere skoledage og flere lærerressourcer har skabt en folkeskole, som jeg har savnet siden 2013. Derfor frygter jeg, hvad genåbningens fase 3 vil gøre ved folkeskolen. Og jeg frygter opstart efter sommerferien, hvor alt unægtelig igen vil være ’som før’.

Genåbning af skoler: Det er vel okay at være skeptisk og bekymret?!

Skolerne åbner. 0.-5. årgang skal i skole igen fra næste uge. Børnenes skal sætte fut i smittespredningen, mens deres forældre skal sætte fut i samfundsøkonomien. Det er sådan, det er. Man må godt kalde en spade for en spade. Som lærer og som bonusmor er jeg bekymret. Men det er altså ikke det samme som at have nej-hatten på.

Coronakrise: Skal jeg bage pandekager med mine bonusbørn eller hjælpe en elev?

Skole er mange ting. Coronakrise er én ting. Men når man er lærer i 9. klasse, som endnu ikke ved, om de skal til prøver på normale vilkår, kan barren kun sænkes ned til et vist niveau – og det niveau er stadig ret tidskrævende. Jeg er dog samtidig bonusmor til tre børn, der med sikkerhed ikke skal til prøver til sommer. De vil gerne gå tur i skoven og bage pandekager dagen lang. Hvordan finder jeg balancen?

Elev: ”Det er som at blive slået hårdt i maven, hver eneste gang jeg tænker på skolearbejde”

I lærergrupper på Facebook hyldes fjernundervisning, som var det svaret på alle folkeskolens problemer. ”Mine elever elsker at spille virtuel banko”. ”Jeg har aldrig oplevet mine elever så motiverede”. Men der sidder altså også elever derude, der har rigtig, rigtig svært ved fjernundervisning. Elever, som er alt andet end motiverede. Elever, som er bange, som stresser og savner. Det er de elever, jeg vil tilegne dette indlæg.

Filosofi med 6-årige? Seriøst?

Ja, elever i børnehaveklassen kan udmærket deltage i filosofiske klassedialoger. Og i en række skoler gør de det allerede.

Dengang – og nu. En historisk beretning om lærerlivet anno 2008

I 2008 tog jeg som færdiguddannet lærer hul på mit første år som fuldtidsansat i den danske folkeskole. Jeg var fuld af forventning og slet ikke vidende om, at folkeskolen på bare et årti skulle forandre sig drastisk. I 2008 havde vi såmænd nok at se til, men vi var ikke stressede og havde både tid og overskud til os selv og hinanden. En skarp kontrast til virkeligheden i folkeskolen anno 2020.

Prøven i skriftlig engelsk: Lad nu eleverne bruge internettet – og høre engelsksproget musik!

I prøven i skriftlig engelsk må eleverne ikke anvende internettet til informationssøgning. For tænk, hvis de læste noget på engelsk og blev hjulpet eller inspireret?! Af samme grund må eleverne heller ikke høre engelsksproget musik under prøven. I min optik virker disse begrænsninger både gammeldags, stædige og nærmest komiske.

Skal der indføres et max over antallet af elever med anden etnisk baggrund i folkeskolen?

Som følge af Pernille Rosenkrantz-Theils (PRT) nye ide om opdelte gymnasier, må det næste spørgsmål være: skal vi gøre det samme i folkeskolen?

Nye læseplaner med formål og frihed i fokus

Velkommen tilbage til et nyt skoleår med dugfriske læseplaner, som det giver god mening at studere lidt nærmere, end det har været tilfældet tidligere. Med vejledende færdigheds- og vidensmål er læseplanen nu det højest bindende dokument, bortset fra de obligatoriske kompetencemål samt færdigheds- og vidensområderne. For naturfagenes vedkommende er planerne udarbejdet i fællesskab mellem skrivegrupperne i biologi, geografi, fysik/kemi og natur/teknologi for at sikre størst mulig sammenhæng i naturfagene.

Hvor er undervisningsplanerne for det obligatoriske valgfag Håndværk og Design?

Undervisningsministeriet er endnu ikke kommet med en endelig udmelding om læseplanerne for valgfaget i HD. Det er simpelthen for dårligt.

Er genrebegrebet ved at dø?

Måske var jeg ude at tisse…

Prøven i mundtlig engelsk: 17 minutters ’walk in the park’

Hver fjerde elev får i dag karakteren 12 ved den mundtlige afgangsprøve i engelsk. Til sammenligning var det færre end hver tiende elev i 2008, der scorede topkarakter. Ifølge eksperter på området kan det kun skyldes, at eleverne er blevet dygtigere til engelsk, eller at lærerne er blevet for rundhåndede med karaktererne. Ingen tør nemlig gætte på det åbenlyse: At prøven i engelsk simpelthen er for nem.

Kære kommende undervisningsminister: Dette ønsker eleverne sig for folkeskolen

Jeg har spurgt mine elever, hvad de godt kunne tænke sig var anderledes i folkeskolen. Jeg fortalte dem samtidig, at jeg ville skrive deres ønsker i et brev til den kommende undervisningsminister. Stafetten er nu givet videre til dig. Jeg håber, du vil lytte. Det er trods alt dem, det hele handler om.

Er det første gang, du skal have elever til mundtlig engelsk afgangsprøve?

Er du nyuddannet lærer, eller er det bare første gang, du skal have en klasse til mundtlig engelsk afgangsprøve? Fortvivl ikke. Jeg har her samlet mine bedste råd til dig, der måske føler dig lidt på usikker grund i forhold til den kommende prøve.

Vandplaner vigtigere end børns undervisning?

Eva Kjer Hansen blev tvunget til at gå som minister, fordi der var sået en smule tvivl om målemetoden i landbrugspakken. Men forskningsrapporter om målemetoden på børn overses totalt politisk.

VANDPLANER VIGTIGERE END BØRNS UNDERVISNING?

Eva Kjær Hansen blev tvunget til at gå som minister, fordi der var sået en smule tvivl om målemetoden i landbrugspakken. Men forskningsrapporter om målemetoden på børn overses totalt politisk.

Malthe kan ikke undervises lige nu. Læreren er optaget.

Fjerde klasse er lige nu til national test i dansk. På tirsdag gælder det engelsk. Jeg har meddelt skolen, at Malthe kommer kl 10 da jeg kan forstå de først starter med læring på det tidspunkt. Malthe skal ikke forskes i, han skal ikke kontrolleres - og benyttes i et politisk regneark - og slet ikke nu, hvor alle ved det hele er aldeles ligegyldigt.

En ny topkarakter er ikke et opgør med perfekthedskulturen

Som jeg ser det, vil en ny topkarakter på ingen måde være et opgør med perfekthedskulturen, som Tommy Ahlers forudser. For han glemmer den store gruppe elever, som vi lærere møder flere og flere af ude i skolerne: Dem, for hvem det næstbedste aldrig er godt nok.

Folkeskolereformen: Det politiske fatamorgana

Nu fejrer vi fire år med reformen på folkeskolen - og det er de færreste der har spist lagkage. Til gengæld er lyset pustet ud i de fleste elevers øjne, der som min egen søn har oplevet halvdelen af sin skolegang påvirket af et grotesk politisk ønske om forandring, som tydeligt er fremkommet uden at spørge dem, der kendte til alt det, som man ville forandre. Antorinis korstog er forlængst en tabersag, men hænderne vaskes i et håb om, at man kan dreje på et par knapper og få miraklet til at lyse stærkt og klart.

Kære lærer, det er ikke din skyld

Mange lærere føler det som et personligt nederlag ikke at kunne magte den opgave, de er uddannet til. Derfor er dette blogindlæg tilegnet alle os, der indimellem skammer os over ikke at slå til. Så vi kan huske hinanden på, at det ikke er vores skyld.

Nationale test: Når frivillig bliver tvungen

Mange kommuner vælger at lave langt flere nationale test, end Undervisningsministeriet kræver. Herfra er det nemlig kun obligatorisk med én årlig test i særligt udvalgte fag på hvert klassetrin. Flere test end det påkrævede er således frivilligt. Mange skoler tolker dog ordet ’frivilligt’ helt anderledes end ordbogen. Her er ’frivillig’ nemlig lig med ’tvungen’

Nationale test: Når frivillig bliver tvungen

Testliderlige skoleledere må bortvises

I dag har folkeskolen.dk afsløret, at en lang række skoler underviser børn i at blive testet. Helt op til 8 lektioner ugentligt skal gøre dem bedre forsøgsrotter. Det udløser nemlig en præmie fra regeringen - og høj status. Skoleledere med den tilgang til børn må bortvises.

Endelig et opgør - og så kræver man ro?

Selvfølgelig skal det her ende i ro! Men man kan ikke først kræve forandringer og så kritisere justeringer med, at man vil have ro. Det er selvmodsigende og bekymrende. Når jeg læser “formandens blog” på skole og forældre er der utallige ønsker om forandring af stort og småt. Vil foreningen også gå i spåner over manglende ro, hvis det var disse mærkesager der var i spil?

SORØ-mødet 2018 set med en lærer-uddanners øjne

Hvert år samler undervisningsministeren sine øverste embedsmænd, politiske samarbejdspartnere, nøglepersoner fra erhvervslivet og fagfolk fra undervisningsverdenen et par dage i august på Sorø Akademi. Her skal man debattere et emne inden for undervisningsministeriets område. I år var emnet : ”Ind i naturen”. Jeg havde den store glæde at få lov til at deltage og føler mig inspireret til at dele mine oplevelser og tanker. Vi skulle på mødet debattere og perspektivere, hvordan vi i højere grad dyrker og styrker den naturvidenskabelige viden og dannelse, både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Gentænkning af elevplansfunktionen på læringsplatformene

Hvorfor?

Uopfordret ansøgning til Undersøgelseskommissionen

Jeg vil gerne være med til at sætte mit aftryk på fremtidens folkeskole, og hvad er mere oplagt end at forsøge at få en plads i Per B. Christensens Undersøgelseskommission. Godt hjulpet på vej af lige dele kækhed, naivitet og humor, har jeg skrevet en uopfordret ansøgning til den kære Per B. Hvo intet vover, intet vinder.

Uopfordret ansøgning til Undersøgelseskommissionen

Jeg vil gerne være med til at sætte mit aftryk på fremtidens folkeskole, og hvad er mere oplagt end at forsøge at få en plads i Per B. Christensens Undersøgelseskommission. Godt hjulpet på vej af lige dele kækhed, naivitet og humor har jeg skrevet en uopfordret ansøgning til den kære Per B. Hvo intet vover, intet vinder.

Pligten til at klynke

Den, der har skoen på, ved, hvor den trykker. Lærer, det er derfor din pligt at klynke.

Har Danmark kun råd til forlagskurser? Om underskudsgaranti eller mangel på samme.

Har du været på dit sidste kursus arrangeret af en faglig forening? Kommer der et igen? I regeringens forslag til finanslov findes en lille men fatal ændring i forhold til tidligere år. Lille fordi det ikke drejer sig om ret mange penge – fatal fordi virkningen er stor og uoverskuelig! Det drejer sig om den underskudsgaranti, der hidtil har sikret, at mange af jer har været på landsdækkende kurser arrangeret af jeres faglige forening. Garantien betyder efter min bedste overbevisning, at en del af disse kurser forsvinder fra markedet.

"Inklusion er noget, vi alle bliver ramt af"

Sådan hørte jeg en underviser på en specialskole sige i sidste uge. Men i sidste uge fik vi også nye ministre, så allerførst vil jeg ønske vores børne- og undervisningsminister Christine Antorini tillykke med sit hverv, og det nye ministerium tillykke med sit navn og dermed også sin funktion.