Mette Friderichsen

Blog

"Inklusion er noget, vi alle bliver ramt af"

Sådan hørte jeg en underviser på en specialskole sige i sidste uge. Men i sidste uge fik vi også nye ministre, så allerførst vil jeg ønske vores børne- og undervisningsminister Christine Antorini tillykke med sit hverv, og det nye ministerium tillykke med sit navn og dermed også sin funktion.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”Inklusion er noget, som vi også vil blive ramt af”. Jeg så scenariet for mig; skolen der lå sønderknust, sunket i grus, og lærere og elever der var fortabte. Jeg ved godt hvorfor bemærkningen kom, for sådan en bemærkning fødes kun der, hvor besparelser længe har været på dagsordenen og ordet inklusion kun giver associationer til endnu flere besparelser.

Mette Friderichsen

Mette Friderichsen er ansvarshavende redaktør af Tidsskriftet Specialpædagogik.

En anden dag tikkede en artikel ind på min mail: ”Inklusionsarbejdet på Asgårdsskolen”, skrevet af Dorte Andersen, bestyrelsesmedlem i Danmarks Specialpædagogiske Forening, centerleder på Asgårdsskolen og udviklingskonsulent for inklusion ved UPPR, Anne Marie Østergaard

De er ved at ramme rigtigt, der på Asgårdsskolen, hvor de ud fra en kompleks forståelse af inklusion arbejder på mange planer med holdningsdannelse, værdier og praksis.
I kan læse hele artiklen i det kommende nummer af Tidsskriftet Specialpædagogik og på Danmarks Specialpædagogiske Forenings hjemmeside.

Et børne- og undervisningsministerium! Fint nok. Som tale-/hørekonsulent medvirker jeg hvert år til brobygning mellem børnehave og skole. Jeg oplever, at det kræver god organisering og god kommunikation at skabe den røde tråd i børns liv. Dén røde tråd, der har betydning for alle børn, men mest af alt har betydning for de børn, der er i vanskelige kår af den ene eller den anden grund. De skal findes og mødes tidligt af professionelle, der mestre at medvirke til at forandre det vanskelige. Derfor kan jeg kun bifalde, at det nye børne og undervisningsministerium dækker hele den institutionelle del af børns og unges liv.

Det var alt for nu. Siger I også ”Yes!” til det nye børne- og undervisningsministerium, og mon nogen af jer føler jer ”ramt” af inklusion? Jeg glæder mig til at læse om jeres synspunkter og erfaringer her på det faglige netværk Specialpædagogik