Mette Friderichsen

Blog

Vær faglig stolt!

Om den seneste udgivelse af Tidsskriftet Specialpædagogik - et temanummer om inklusion, om lærerforeningens politiske ansvar for professionens delagtighed og ønsket om at blive anerkendt for sin faglige stolthed.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vær faglig stolt!

Mette Friderichsen

Mette Friderichsen er ansvarshavende redaktør af Tidsskriftet Specialpædagogik.

”Bedre inklusion af elever med særlige vanskeligheder”, og ”Alle kommuner skal have en plan for inklusion". Det er en del af lærerforeningens budskaber i forbindelse med den nye folkeskolereform.Disse budskaber kan her få lov at slå tonen an i forbindelse med vores seneste udgivelse Tidsskriftetet Specialpædagogik. Det er et temanummer om inklusion og specialpædagogik. Vi sætter fokus på de praktiske og teoretiske udfordringer som inklusionsintentionen bibringer, både på det overordnede plan vedr. inklusionens diskurser, og det udmøntende plan vedr. nærmere beskrevne elever, visitation, udredning, specialistrollen og pædagogisk handling.  Et, efter min mening fuldstændigt afgørende, forhold vedr. inklusion er profesionernes delagtighed og en generel anerkendelse af, at inklusion i praksis kun vil kunne lykkes når både forældre, eleverne selv, lærere, pædagoger, forvaltninger og teoretikere inddrages sammen herom. Ja så, "Alle kommuner skal have en plan for inklusion," og planen skal delagtiggøre alle interessenter. Professionens delagtighed kommer til udlevelse ved dens egen deltagelse og faglighed. Vær synlig, vær faglig og vær faglig stolt, for det kan lærer- og pædagogprofessionen godt påberåbe sig. Lærerforeningen har i høj grad påtaget sig sit politiske ansvar vedr. professionens delagtighed, bl.a. ved de nylig afholdte landsdækkende klubmøder og kampagner i forbindelse med den nye folkeskolereform. Mange lærere har i den forbindelse ytret sig offentligt og vist deres faglighed og holdninger. Men delagtighed lader sig ikke gøre uden invitation, åbenhed og anerkendelse udtrykt i de handlinger og det sprog som ledere, konsulenter og rådgivere samt udenfor-professionelle udmønter i deres nødvendige virke. Ligesom lærerforeningen har taget medansvaret for professionens synlighed og delagtighed i det offentlige er der teoretikere, som er inviteret til at tage medansvar óg nytænker inklusionsdiskursen. Fra vores temanummer vil jeg her fremhæve Christian Quvang som i sin artikel ”inklusion – en introduktion til en anden måde at tænke på” ud over den økonomiske, pragmatiske, politiske og etiske diskurs fokuserer på den professionsbaserede diskurs i inklusionens beskrivelsesfelt. Christian Quvang sidder med blandt kendte og mindre kendte folk i børne- og undervisningsministeriets rådgivningsteam for inklusion. Dette team har haft forholdsvis få henvendelser, og I opfordres hermed til at bruge det ude i jeres kommuner. 

En lærer jeg mødte på et klubmøde sagde: ”Jeg er stolt af, og glad for at være lærer, men jeg føler ikke at andre forstår min stolthed, jeg føler nærmest at de tænker, det er da ikke noget” Hvor ville jeg ønske, at hun og alle andre pædagoger og lærere, som er medvirkende til at udmønte lovgivningens intention om inklusion frem over kommer til at tænke. Hvor er jeg stolt! og føle at omgivelserne giver igen med ”Vi er også stolte på dine vegne”Hvordan kan det ske?