SYN

De blinde, de svagsynede, de døve, de med høretab, de fysisk handicappede, de generelt udviklingshæmmede og de psykisk syge er mennesker, som historisk set er blevet mødt med specialpædagogiske tiltag. Ved de møder er der udviklet viden om, hvordan man skaber læring, når et menneskes individuelle forudsætninger er hæmmede. Noget af denne viden er meget specifik. Kan et menneske med høretab være ordblind? og i så fald hvordan kan man opdage det, og hvad skal man så gøre? Hvordan kan man kommunikere med en dreng uden talesprog? Hvordan lærer svagsynede at læse, og hvordan deltager de i idræt? Hvordan lærer et barn med Downs Syndrom talesproget? Hvordan kan man hjælpe afatikere til at kommunikere med deres pårørende? Denne viden findes, og den er speciel, men den er også generel, fordi den udfolder sig til i forhold til vores kultur, lærerprocesser, etik, dannelse, curriculum og inklusion på samme måde som pædagogik gør det i almindelighed. Og det kan vi lære noget af.

Tidsskriftet Specialpædagogik nr. 1, 2014 er netop udkommet, og denne gang har vi overladt kommentaren til Hans Nørgaard og Bente Elisabeth Pedersen, som begge besidder specialiseret viden om arbejdet med blinde og svagsynede. I kommentaren fokuseres på viden og konstruktive erfaringer om, hvordan man kan skabe læring hos blinde og svagtseende i inklusive læringsmiljøer. En viden som er tilgængelig, evidensbasseret og brugbar på andre områder også. Jeg har fået lov til at citere kommentaren her på min blog.

I nummer 1 kan I i øvrigt blive inspireret til praktisk tilgang til inklusion af Stine Clasens og Marianne Katborgs artikel ”Øget inkusion”, og I bliver udfordret på jeres tænkning om inklusion i det hele taget af Brian Degn Mårtonssons artikel ”Inklusion i konkurrencestaten – et nødvendigt onde?I to artikler sætter vi fokus på lærerprocesser med udgangspunkt i professionelle relationsdannelser, nemlig med Mette Bøgelund Frederiksens artikel ”Læringsprocesser i et tilknytningsperspektiv” og med Micki S.K. Sunesens og Anne Therkildsens artikel ”Stærke relationer – effektiv læring”. Ditte Dalum Christoffersen og Kit S Petersen kommer i artiklen ”Jeg tør ikke sige, hvad jeg rigtig føler og tænker” med andre vinkler på relationer - nemlig når der er ”rod i dem” i en klasse, og de udfordringer fagpersoner får derved.Sidst men ikke mindst er vi glade for at formidle helt specifik og særlig viden med Lene Scmidts artikel ”Kan en person med høretab være odblind?” Rigtig god læselyst 

”En kommentar til inklusionsdebatten   

TV avisen i går, i dag og måske i morgen: Nye historier om børn der ikke trives i skolen. Børn, der hele tiden har gået i klassen og børn, der inkluderes fra specialklassen og ind i normalklassen. Mistrives fordi der er uro i klassen, fordi der er mange elever med meget forskellige læringsforudsætninger og fordi lærerne ikke har den nødvendige viden til at håndtere disse udfordringer.

Kan det ikke gøres bedre?

Blinde og svagsynede børn, som alene har en synsnedsættelse, har været en del af den almindelige undervisning i folkeskolen siden 1960’erne og klarer sig i det store perspektiv godt. Der er flere forklaringer på dette vellykkede inklusionsforløb – en af de væsentlige forklaringer er, at der gennem mange år er opbygget et stærkt fagligt miljø omkring gruppen af blinde og svagsynede børn, som bistår skoler og forældre med rådgivning, vejledning og undervisning.  Det består af synskonsulenter, som har en pædagogisk faglig baggrund og specialviden om synshandicap. Synskonsulenterne vejleder og rådgiver lærere og forældre om undervisningstilrettelæggelse, hjælpemidler og særlige undervisningsmaterialer. De rådgiver om gruppesociale problemstillinger og underviser i kompenserende teknikker. Dette faglige konsulentkorps er i tæt samspil med to landsdækkende, stærke synsfaglige miljøer: Synscenter Refsnæs (børn/unge) og Instituttet for Blinde og Svagsynede (unge/voksne). Her tilbydes børn og unge, forældre lærere og pædagoger blandt meget andet målrettede kurser.  Tilsammen udgør de to institutioner sammen med konsulentkorpset en faglighed, der er i stand til at klæde lærere på til at undervise blinde og svagsynede børn og unge. En faglighed der medvirker til at skabe et inkluderende undervisningsmiljø for denne gruppe.

Det sker dels ved konsulenternes kontinuerlige kontakt med lærerne og forældrene, gennem deres kontinuerlige besøg i klasserne med observationer og efterfølgende drøftelse med lærere om undervisningen. Det sker gennem efteruddannelse af lærere og kurser for børnene på Synscenter Refsnæs og gennem synspædagogiske efteruddannelser på Blindeinsituttet af synsfagligt personale. Alt i alt et synsfagligt stærkt miljø, der fungerer som backup for de synshandicappede børn, deres forældre og skolerne.

Denne model kan i princippet overføres til andre grupper af børn med særlige forudsætninger, hvilket Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet da også har peget på i deres rapport: ”Viden om inklusion” (2013).

Så, der findes altså praksisviden om og evidens for, hvordan man kan styrke inklusionsforløb. Men det koster naturligvis: Lærere skal efteruddannes. Et fagligt stærkt backup - og støttesystem i form af konsulenter med specialistviden til forskellige grupper af børn skal etableres og vigtigt:  Konsulenterne skal have mulighed for at være på observation i klasserne  og ud fra dette give lærerne sparring. Endelig er det næppe sandsynligt at de nuværende klassestørrelser er ideelle. Og alt dette gøres ikke over en nat!"

Bente Elisabeth Pedersen, Synskonsulent, og PD i Specialpædagogik

Hans Nørgaard, Forstander og Master i Specialpædagogik