Mette Friderichsen

Blog

Anerkendelse versus underkendelse

Danmark er pædagogisk set blevet et mere usikkert sted at opholde sig. I nat brød overenskomstforhandlingerne, efter et turbulent forløb endeligt sammen, og omkring 45.000 lærere er lockoutet fra d. 1. april. Det er en dybt ulykkelig situation!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette indlæg er blevet til på baggrund af sammenbruddet i nattens forhandlinger mellem Danmarks Lærerforening og KL samt kommentaren til det kommende nummer af Specialpædagogik – tidsskrift for specialpæagogik og inklusion. Kommentaren er skrevet af redaktionsmedlem Svend Albrektsen. 

Mette Friderichsen

Mette Friderichsen er ansvarshavende redaktør af Tidsskriftet Specialpædagogik.

Jeg har tidligere på denne blog fremhævet, at anerkendelse og delagtighed omkring læreprofessionen er et absolut must for at de gode intentioner, som ligger i inklusionsloven og også i regeringens forslag til ny folkeskolereform kan lykkes. Nu er lærerne underkendt. En underkendendelse, som frem i tiden vil sætte sine spor i lærernes selvforståelse og dermed i medvirken til fornyelser på skoleområdet. Det ser ud til, at staten får sin magt positioneret, og at det kommer til at vil ske med skoleledernes fortsat styrkede myndighed. Heldigvis er de fleste skoleledere kloge og menneskelige folk - personlige egenskaber, som vil få stor betydning for det kommende arbejdsklima i folkets skole.

Af en eller anden grund er store dele af specialundervisningsområdet undtaget, men alle inklusionsbestræbelserne i folkeskoleregi bliver sat på standby, nu hvor konflikten er blevet en realitet.

Der er rigtig mange gode tiltag i regeringens forslag m. h. t. en helhedsskole, om end finansieringen er problematisk.

Hvad enten det gælder specialpædagogik eller almen pædagogik, så vidt man nu kan adskille disse to størrelser, er det uden al diskussion kvaliteten, der tæller. Det er ikke den tid eleven er sammen med sin lærer, men kvaliteten af undervisningen i den aktuelle undervisningstid, der er det væsentlige.

Fremtiden i den pædagogiske verden er uvis, men Specialpædagogik, tidsskrift for specialpædagogik og inklusion er her stadigvæk; vi går ikke i strejke og er ej heller blevet lockoutet.

I det kommende nummer beretter vi om specialundervisning for voksne, hvor bl.a. undervisningsbegrebet tages under behandling. Endvidere handler artiklen ”At være venner” om den svære relation mellem elever med autisme og Aspergers syndrom.  Artiklen ”Intelligens, læsevanskeligheder og uddannelse” sætter fokus på elever med svære læsevanskeligheder og intelligenskvotient. I artiklen ”Pædagogik i døgninstitutionen - muligheder og udfordringer” fokuseres på muligheder og udfordringer i det pædagogiske arbejde på døgninstitutioner.

”Når kønnet krydser grænser” er en opdagelsesrejse med refleksionen som den drivende kraft.

I ”Fremtidslinjen – et kommunalt tilbud om STU. . . .” handler det om et helt nyt kommunalt STU-tilbud i Køge Bugtområdet med henblik på bl.a. at styrke de unges selvværd.

”Undervisning af elever med psykisk sygdom” er en personlig fortælling om undervisning af psykisk syge elever.

Alle disse artikler går i dybden med specialpædagogiske udfordringer, som uanset fremtidig skoleorganisation og arbejdstidsaftale hører til den pædagogiske verden anno 2013.

Lige nu er den pædagogiske verden præget af konflikt. Selv om det er hårdt og brutalt er konflikt er dog ikke udelukkende af det onde, for i enhver konflikt ligger kimen til nyskabelse og forbedring."

Rigtig god gejst til alle jer derude og glæd jer til det kommende nummer af ”Specialpædagogik”.