Mette Friderichsen
Blog
"Tidsskriftet Specialpædagogik" på Læringsfestivalen
Mød "Tidsskriftet Specialpædagogik" på Læringsfestivalen i morgen tirsdag d. 15. marts og onsdag d. 16. marts i Bella Centeret.
Tidsskriftet Specialpædagogik og Danmarks Specialpædagogiske Forening glæder sig til at hilse på besøgene på vores stand på Danmarks Læringsfestival i de kommende dage.
Mød redaktionsmedlemmerne:
- Mette Friderichsen, ansvarshavende redaktør, speciallærer og tale-/hørekonsulent
- Ulla Clausen, ansvar for anmeldelser, autoriseret psykolog
- Pernille Ryhl Svendsen, forsidedesigner, koordinerende specialundervisningslærer i folkeskolen
- Brian Degn Mårtensson, cand. pæd. i pædagogisk filosofi, lektor hos UCSJ, Roskilde
- Ditte Dalum Christoffersen, Ph.d, adjunkt hos UCSJ, Roskilde
Mød også formanden for Danmarks Specialpædagogiske Forening Sten Polk og suppleant i foreningens bestyrelse Dorte Thue Hansen.
- Kom og se de seneste udgivelser af tidsskriftet, som du kan købe til en god pris.
- Kom og besøg vores hjemmeside og webshop http://tidsskriftetspecialpaedagogik.dk/.
- Kom og hør om Danmarks Specialpædagogiske Forening.
- Kom og få en snak med os om specialpædagogikken efter folkeskolereformen, den specialpædagogiske professionsidentitet, specialpædagogik og inklusion og meget mere.
Du kan også hjælpe mig med mit masterprojekt, hvis formål er at lede efter en god strategi for specialpædagogikken som praksis og forskningsfelt givet gennem vores tidsskrift. Jeg synes nemlig, at det er afgørende og vigtig at budskabet om specialpædagogik når ud til så mange undervisere som muligt. Få en snak med mig om det, og svar på mit lille survey, som jeg har lavet til formålet.
Sidst men ikke mindst skal du vide, at vi netop er udkommet digitalt med vores nr. 2 2016. Det ligger til download på vores hjemmeside, og udkommer i vores smukke papirudgave lige inden påske. Nummeret har temaet "Inklusion - et begreb i forandring", det indeholder artikler med helt ny viden og nye perspektiver på inklusion.