Mette Friderichsen

Blog

Specialpædagogik, lønarbejde og K-valg

Noget om specialpædagogik, om skolereformen og indholdet "Specialpædagogik - tidsskrift for specialpædagogik og inklusion nr. 4 2013"

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den pædagogiske, og dermed den specialpædagogiske gerning er

Mette Friderichsen

Mette Friderichsen er ansvarshavende redaktør af Tidsskriftet Specialpædagogik.

·        historisk betinget

·        ideologisk funderet

·        samfundsmæssigt nødvendig

·        politisk besluttet

·        økonomisk indrammet

·        pædagogisk og didaktisk udført

·        et lønarbejde

Det har vi dugfriske eksempler på med vedtagelsen af folkeskolereformen og lovgivningen om lærernes arbejdstid.

I en kronik i Politikens d. 26. aug. 2013 skrev Bjarne Corydon og Christine Antorini bl.a.:

 ”… det er ikke de nationale test, bekendtgørelser om fælles mål etc., der skaber den gode skole. Det er nødvendige rammer og tiltag, men det er først og sidst de professionelle i samvirke med eleverne, deres forældre og andre”

Skolereformen har gode og indiskutable intentioner, f.eks. at alle skal blive dygtigere, men skolereformen bliver ikke bedre end den vilje som centrale aktører lægger i den. De mest afgørende aktører for skolereformens hverdagsudførelse er lærerne. Lærere er professionelle lønarbejdere, og kunne i princippet kunne vælge at arbejde efter reglerne, møde kl. 8 og gå hjem kl. 16, lade skolelederen bestemme og slukke telefonen når de kommer hjem.

Et sådant valg falder lige til højrebenet efter den brutale behandling som lærerne var udsat for i foråret.

D. 10.august 2013 bragte Information artiklen ”Frygten for det brune hjørne”. Artiklen var ”lighted” på forsiden, hvor der var der en tegning af sure, lade, brokkende, ”imod- lærere”, og underoverskriften var:

”Den moderne folkeskole er fuld af engagerede, nysgerrige, udviklingsorienterede lærere. Mere end 80 procent ønsker nye tiltag og læringsredskaber, men udviklingen bliver bremset i et lille, dominerende hjørne af lærerværelset – ’Det brune hjørne’ – der er skoleledernes største udfordring, når den nye folkeskolereform skal implementeres ”

Det var tarveligt af Information at kickstarte læsernes refleksion med overskriftens stereotype lærerbillede, ikke desto mindre er det en kendsgerning, at der findes sådanne ”i mod det hele typer” på skolerne, lige såvel som der gør det på alle mulige andre arbejdspladser. Lærerne i det brune sofahjørne har fået vand til deres mølle, så meget at travle skoleledere sikkert i deres stille sind ønsker, at de snart går på pension.

Jeg vil dog ikke anbefale at slutte sig til ”Det brune hjørne” simpelt hen fordi det ikke vil føre til andet end en loose- loose situation for alle parter; lærerne og deres ledere, skolereformen, og eleverne - ikke mindst de elever, som modtager undervisning under den nyligt ikrafttrådte inklusionslov. For hvordan kan vi være mennesker i udvikling sammen, voksne såvel som børn, hvis kedelig retorik, magt og hævntænkning dominerer frem for dialog og anerkendelse?

Ting tager tid. Vi er ikke i nærheden af en win-win situation, men lur mig om ikke vi kan komme nærmere målet ved at alle parter skridt for skidt optræder anerkendende og dialogiske med fokus på skolens indhold! ”Om lidt” har vi kommunalvalg, og så må vi lade de kommunale politikere stå til ansvar overfor deres hidtidige gerninger over for ”deres” Folkeskole, og huske på at det ikke er i alle kommuner at Folkeskolen udelukkende har oplevet ressourcefraskrivelser. Ud over den lovgivne arbejdstidsaftale er det en kommunalpolitisk beslutning, hvorledes inklusionsloven og folkeskolereformen skal understøttes økonomisk. Hæng jeres kommunalpolitikere op på det!

”Specialpædagogik – tidsskrift for specialpædagogik og inklusion nr. 4 2013”:

Hermed lidt om indholdet i vores netop udkomne nummer 4 af ”Specialpædagogik – tidsskrift for specialpædagogik og inklusion”:

Vi lægger ud med ”Meningen med det hele” af Brian Degn Mårtensson”.

Artiklen leder os igennem den historiske baggrund for vores fag og præsenterer os for en række sociologiske og filosofiske aspekter som har betydning for vores fags udøvelse i dag.

René Kristensens artikel om et pædagogisk udredningsmateriale er et praktisk eksempel på en måde at lægge den individbetonede psykologiske tilgang til vurdering til side og udvikle en metode, som tager udgangspunkt i den pædagogiske kontekst som elever befinder sig i. Materialet er et resultat af det ideologiske, politiske og lovgivningsmæssige vilkår vedr. inklusion, som specialpædagogikken er blevet bragt i.

I de efterfølgende artikler ”Sprogbadet” hører vi om et systematisk og tværfagligt sprogudviklingsprojekt for elever i særlige vanskeligheder. Projektet har haft god effekt, lige som ”Mandagsklubben” i Bagsværd har haft det. Det er en klub for unge elever med diagnoser inden for Autismespektret. Eleverne oplever sig hjulpne til god og dejlig fritidskontakt til deres kammerater. Vi bliver ved autismeproblematikken og hører også om, hvordan det faktisk kan lykkes at gøre op med myten om, at elever med autismebeskrevne vanskeligheder ikke magter at være sociale. KAT kassen og arbejde med kooperativ learning passet til netop elevgruppen af netop deres lærere og pædagoger har hjulpet elever til rigtig god læringskommunikation.

Til slut runder vi endnu en konstrueret anerkendende pædagogisk metode i artiklen om KRAP i Møllehuset.

Rigtig god fornøjelse.

PS: Vores tidsskrift er på Facebook. Hvis du kunne tænke dig at høre hvordan det lyder når finner, svenskere, nordmænd, danskere, færinger og islændinge snakker på samme tid, som de gjorde for nylig ved Nordisk Konference for specialpædagogik i Turku, så klik ind og hør:

https://www.facebook.com/pages/Tidsskriftet-Specialp%C3%A6dagogik/594400483906117?ref=hl