Overgreb, sprogtilegnelse og arbejdshukommlse

Overgreb

Jeg er dybt rystet over pædofilisagen i Albertslund kommune. Det er Alberslund Kommune selv og alle andre, som ikke har kunnet undgå at høre om denne yderst tragiske sag også. En mand har misbrugt børnehavebørn og spejderbørn gennem en periode på over 20 år! Det er uhyrligt! Det er uforståelig! De misbrugte børn og deres familier kæmper lige nu for at blive hele mennesker igen. Der må mange hjælpere til ikke mindst dygtige og veluddannede psykologer med specialer i seksuelle overgreb, men også professionelle i institutioner og skoler som med pædagogisk og specialpædagogisk indsigt må understøtte disse børn, så de kan fungere, udvikle sig og lære i deres institutions- og skoletilbud.

     Da jeg så DR1dokumentaren "De skjulte overgreb" om overgrebene i Albertslund optog det mig at det ene af de børn, hvis historie blev fortalt, har en autismespekterforstyrrelse. Det er ikke tilfældigt at udfordrede børn og unge er i særlig risiko for at blive udsat for fysisk og psykisk vold herunder seksuelt misbrug. I dette nummer af tidsskriftet bringer vi en artikel om netop dette. Artiklens er skrevet af seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen, og har til formål at hjælpe os med forståelse af vold i bred fortand og med at lede efter måder at forebygge på. 

Tablets og sprogtilegnelse

     Jeg arbejder som tale-/hørekonsulent  i PPR og beskæftiger mig derfor i det daglige med børn sprogtilegnelse. Jeg har således lige som tale-/hørekonsulenterne Lisbeth Kaspersen og Sara Schumann, som har skrevet artiklen "Tablets og Purbles Turtels", mødt mange børn, for hvem brug af tablet fylder en stor del af både deres frie tid til leg og tiden i institution og skole. Det hører mere til reglen end undtagelsen, at disse børn via tablets tilegner sig engelske begreber og udtale. Dette synes umiddelbart meget positivt. Vi må dog  forholde os undersøgende både teoretisk og praktisk til den betydning tablets får for børns sprogtilegnelse ikke mindst for de sprogligt udfordrede børn, som er i logopædisk regi. Lisbeths og Saras artikel bibringer viden og refleksion og dette emne.

Arbejdshukommelse

     Som om redaktør gennem mange år har jeg fulgt specialpædagogikkens udvikling over tid. Det er ikke overraskende at der til hver tid er områder inden for det specialpædagogiske felt som nyder særlig opmærksomhed fra både fagfolk og lægfolk. Diagnoser og længe nydt denne opmærksomhed, og med neuropædagogikken og neuropsykologiens fremkomst får områder inden for dette felt en særlig opmærksomhed i tiden. I nogle år har fænomenet arbejdshukommelse figureret som et omdrejningspunkt, når det gælder forståelsen af indlæringsvanskeligheder. Lidt tilbage til logopædien kan det nævnes at logopæder længe har haft fænomenet auditiv hukommelsesspændvidde i undersøgelsesrepertoiret, men den hyppigt brugte test CELF4 som udkom på dansk i 2013 formaliserer undersøgelser af børns sprogtilegnelse bortset fra udtale på en kvantitativ og evidensbaseret måde. Det betyder at mange børn mellem 5 og 12 år i logopædædisk regi og for manges vedkommende samtidig også i psykologisk regi pådrager sig prædikatet udfordret arbejdshukommelse eller arbejdshukommelse langt under gennemsnittet for aldersgruppen. Men hvad er det med denne arbejdshukommelse? Har vi nok viden? Kan vi gøre arbejde pædagogisk med arbejdshukommelse? Og ikke mindst, bør vi forholde os kritisk til begrebet? Dette bringer mig til en stor velkomst til vores nyligt tiltrådte redaktionsmedlem Anette Lind, som har skrevet artiklen "Er arbejdshukommelsens kapacitet fast eller foranderlig?"

     Med disse tre relevante artikler er vi endnu engang i gang med et nyt udgivelsesår, som med fokus på viden, refleksion og håb understøtter dette tidsskrift formål, nemlig at udbringe kendskabet til specialpædagogikkens teori og praksis.   

Du kan abonnere på tidsskriftet via medlemsskab af Danmarks Specialpædagogiske Forening: http://www.specialundervisere.dk/ og eller du købe eller finde gratis artikler til downloads på: http://tidsskriftetspecialpaedagogik.dk/