Mette Friderichsen

Mette Friderichsen

Blog

Special + pædagogik

Om menneskelige møder og didaktik, om at den almene pædagogik skal forbinde sig til specialpædagogikken og omvendt, og om indholdet i Specialpædagogik - tidsskrift for specialpædagogik og inklusion nr. 5 2013

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Specialpædagogik

Mette Friderichsen

Mette Friderichsen er ansvarshavende redaktør af Tidsskriftet Specialpædagogik.

Tidsskriftet Specialpædagogik – tidsskrift for specialpædagogik og inklusion ønsker alle læsere et rigtig godt nytår!

Netop dette år 2014 byder på gennemgribende forandringer i Folkeskolen. Det er forandringer, som vi som tidsskrift med vores teksters indhold og budskab, forbinder os til i en proces, som har været, og er konfliktfuld, med store menneskelige omkostninger - men som alle konfliktfulde processer har de nuværende strukturelle forandringer også muligheder i sig.

Redaktionen håber med vores udgivelser at medvirke til, at den almene pædagogik kan forbinde sig til specialpædagogikken og omvendt. Et behov som er uomtvisteligt i omsætningen af væsentlige intentioner i lovgivningen. Vi peger på, at viden om menneskers forskellige læringsforudsætninger, som er løftet ind i specialpædagogikken helt konkret byder på andre tilgange til skolen og dens virksomhed, end den tilgang, som vi netop nu er vidner til ved de strukturelle ændringer af Folkeskolen. Menneskelige møder er essentielle i skolen. De er der uanset struktur. Didaktisk tænkning er et kerneredskab i forhold til meningsfulde menneskelige møder, som kan resulterer i læring og udvikling.

Hermed en appeticer til vores nr. 5 2013, med eksempler på viden som kan indgå i et didaktisk perspektiv.

Om nr. 5 2013

Jeanette Anja Jørgensen og Lenette Jegsen bibringer os et nuanceret syn på unges muligheder for udvikling og forandring i artiklen ”Anbringelse af unge på en sikret døgninstitution og subjektiveringsmuligheder” Begrebet subjektivering henviser til de processer, der konstituerer subjektets muligheder for identitet. De unges egne fortællinger og refleksion er omdrejningspunktet for det kandidatspeciale i pædagogisk psykologi, som artiklen bygger på.

Henrik Skovhus begrunder, i artiklen ”Dyskalkuli – en nødvendig diagnose”, behovet for denne diagnose.   Artiklen fortæller om helt specifikke matematikvanskeligheder hos elever -  altså vanskeligheder, som ikke skyldes generelle indlærings vanskeligheder, manglende undervisning eller andet som ikke har at gøre med hjernes specifikke evne vedr. ”The number sense”, hvilket betegner det nyfødte barns medfødte evne til at diskriminere mellem mængder, intuitivt afgøre mindre mængders størrelse og foretage enkle aritmetiske operationer forståelse og bearbejdning.

I artiklen af Hanne Wolffhechel og Rikke Alstrup fortælles om et intensivt planlagt undervisningsforløb for voksne afatikere. Deltagerne og deres omgivelser har oplevet bedring af tale-kommunikationen efter at have deltaget i undervisningen. Det var et forløb tilpasset netop de voksne, i netop deres kommune, af netop de fagpersoner der var der, med netop de ressourcer, der var til rådighed.  Hvis ikke vi til daglig beskæftiger os med afatikere er artiklen alligevel meget nærværende og praktisk orienteret, således at man ved læsningen lærer noget om, hvorledes en kommune pragmatisk set kan udvikle sin faglighed til glæde for borgere med behov.

Vi møder hele tiden mange forskellige perspektiver på undervisning og læring, f.eks. det lovgivningsbetingede, det psykologiske, det sociologiske, det læsefaglige, det inklusive osv. Derfor giver det mening at skabe mening lige nu og her hvor vi er. Det er denne mening Ole Løw beskæftiger sig med i sin artikel om vejledning i skolen. Meningen opstår ved samarbejde og dialog, og ikke via rådgivning i gammeldags forstand, hvor den der giver de gode råd er autoritativt positioneret, og derved kan komme til at skygge for praktikerens viden og erfaring.

Vi oplever mange børn, unge og voksne for hvem angst og frygt er forhindrende mekanismer for udvikling og læring.  Angst og frygt er udtryk for de samme tilstande både på norsk og på dansk, og vi er glade for at vi med Laila Annie Broses artikel kan medvirke til at understrege vores kulturelle fællesskab. Artiklen bygger på et masterstudie, som dokumenterer viden om vigtigheden i børnehavepædagogers særlige opmærksomhed på at skabe tryghed og nærhed overfor angste småbørn. Ligesom fleste artikler vi bringer, bliver også denne relevant i et større perspektiv og over for andre elevgrupper. Jeg kan  ikke lade være med at bringe emnet om fygt og angst i det nutidsnorske perspektiv, hvor tragedien på Utoya og i Oslo fik redaktøren af tidsskriftet ”Spesialpedagogikk” Ellen Birgitte Ruud  til at minde om, at forældre og professionelle nu havde (og sikkert stadig har) en opgave i at genoprette børn og unges tro på den grundlæggende tryghed i tilværelsen. Laila Anni Brose henviser da også i sin artikel til den potentielle udløsning af angst som voldsomme begivenheder i samfundet har, og  ikke mindst mediernes behandling af dem har.

ICF-CY er et klassificeringssystem udarbejdet af WHO. Artiklen beskæftiger sig med det tværfaglige samarbejde og det faglige sprogs betydning for opfattelsen af de informationer vi udveksler med hinanden, og dermed de mono- og tværfaglige handlinger vi udvirker.

Rigtig god læsning

Powered by Labrador CMS