Mette Friderichsen

Mette Friderichsen

Blog

Yksi, kaksi, Holmenkollen

Om Nordisk Konference i Specialpædagogik i Finland i september 2013

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dagene den 20. til den 21. september var Nordisk Forbund for Specialpædagogik vært for konferencen ”Fra tidlig indsats til erhvervsuddannelse”. Nordisk Forbund for Specialpædagogik består af repræsentanter for de nordiske lærer-fagforeninger og specialpædagogiske foreninger. Hvert 3. år holder forbundet en konference, og i år var det  finnerne, som var arrangør af konferencen, der blev holdt i Turku.

Mette Friderichsen

Mette Friderichsen er ansvarshavende redaktør af Tidsskriftet Specialpædagogik.

Jaanet Salminen, som har haft præsidentskabet for Nordisk Forbund for Specialpædagogik i de sidste 3 år, var med til at åbne konferencen. Hun bar den imponerende præsidentkæde under sin åbningstale, og hun fik et nordisk veloplagt aplaus.

Under den blå september himmel bag ved skærgården ved elven Auras havnekaj, var det ikke svært at føle sig som nordisk borger, med det kulturelle fællesskab som vores fælles historie og forholdsvis ens udvikling af velfærdsstaten giver os. Og så alligevel - finsk har absolut ingen sproglige ledetråde for os danskere, hvis ikke man har lært sproget, og Finland har haft en helt anden historie end vi. En historie præget af voldsomme krige, geografiske udfordringer, nød og fattigdom og med et moderne boom i løbet af 50’erne og 60’erne, som besøgene først og fremmest lægger mærke på grund af de mange blokformede 6- 7etagets høje bygninger, der giver associationer til Østeuropa.

Det finske uddannelsessystem er berømmet for sin lødighed og effektivitet, og lærere i Finland er samfundsborgere med høj status. Søgningen til læreruddannelsen, som er en universitetsuddannelse er stor, og der er omhyggelige optagelseskrav. Et mirakel kunne nogen mene, og det tema tog den finske professor i pædagogik Hannele Niemi fat på. Det er slet ikke noget mirakel, men et udslag af nødvendighed og hårdt arbejde. Uddannelse er nødvendig, og Finland ville ikke have været en velfærdsstat i dag, hvis ikke den byggede på uddannelse af sine borgere. Det talte Niemi dog ikke om.  Vi fik udfoldet et scenarie med overskrifterne systematik, samarbejde og udvikling i proces.  Niemi betonede bl.a. de faglige organisationer som uomtvistelige medspillerere i udviklingen af uddannelsessystemet.  Et forhold vi danskere desværre har måttet undvære i de seneste skolepolitiske bestræbelser.

Docent i pædagogik Ulf Frederiksson, som har stået for de svenske Pisa-undersøgelser forelæste over emnet ”Svaga läsere ock likvärdighed: en jämförelse af de nordiske länderna utifrån PISA resultaten”.  Meget kort fortalt er det således, at siden Pisaundersøgelsernes indførelse har gruppen af svage læsere udviklet sig forskelligt i de nordiske lande. Gruppen er øget i Finland og Sverige og mindsket i Norge og Danmark.

René Kristenen, som vi bringer en artikel af i det kommende nummer af ”Specialpædagogik”, var konferencens danske hovedtaler. Han formåede at tænde interessen for sit pædagogiske udredningsmateriale hos os alle, ikke mindst vores nordiske fagfæller. Han gav også deltagerne meget fine appetizere på sit materiale på sine to workshops. Emnet matchede dog ikke de øvrige hovedtalere. Jeg synes, at f.eks. Susan Tetler havde været mere oplagt, som en repræsentant for, hvad der bredt set sker i Danmark på det specialpædagogiske felt.

Torfinn Slåen, filosofi licentiat, fysiker, lærer og journalist, og ja en multi mester,  både  norsk- og finsktalende sluttede konferencen af. Han var sin egen simultantolk på norsk og finsk over emnet , ”Hvor får jeg energi og kraft til mit arbejde”. Konferencedeltagerne par-talkede derom ind i mellem Torfinns små hentydninger til norske/finske ishockey- og ski -dyster. Både nordmændene og finnerne grinede højlydt, vi andre grinede med og tænkte ”yksi, kasi, Holmekollen”, for det var bare sjovt. 5, 5, 5 er Torfinn’s budskab: sæt dig 5 mål om dagen, 5 mål om ugen og 5 mål om måneden, så bliver’ du ikke stresset, og på den måde kan vi alle sparre tid og penge på vores næste samtaler med stresskonsulenter og andre kloge folk.

Pernile-Ryhl Svendsen, redaktionsmedlem og forside-designer og jeg deltog i konferencen. Vi var enige om, at det var en givtig og spændende konference, dog kunne workshopperne have fungeret bredere og som oplagte fora for mere strukturerede drøftelser de nordiske deltagere i mellem, og ikke som, vi oplevede det, små ekstra forelæsninger.

Det blev islændingene, som fik det næste nordiske præsidentskab, så om 3 år holdes der igen nordisk konference, til den tid på Island.

Hvis du vil se konferencens øvrige program gå ind på: http://www.specialundervisere.dk/nyt.htm

Hvis du vil høre hvordan det lyder når finner, svenskere, nordmænd, danskere, islændinge og færinge taler i munden på hinanden, så besøg  Specialpædagogiks facebook side.

Powered by Labrador CMS