Norden, skønheden og udyret

Vi får ind i mellem artikler fra norske og svenske forfattere. De er som regel relevante i forhold til dansk specialpædagogisk praksis. Vi har jo traditionelt set et kulturfællesskab i norden, og de nordiske landes skolelovgivninger ligner i høj grad hinanden, særligt med hensyn til inklusion, som et bærende princip. I "Specialpædagogik" nr. 1 2015 bringer vi både en norsk og en svensk artikel, begge om inklusion.

Individualisering som metode

Professor i pædagogik Peter Kalsudd skriver om inkluderende individualisering. Han argumenterer for at  anlægge et yderst bevidst individuelt didaktisk perspektiv på elever med særlige behov, og arbejde med dette perspektiv i den lovgivningsmæssige ramme vedrørende inklusion. Han peger på individualisering som metode, når inklusion er det ideelle mål. Med bl.a. Baumans "Det individualiserede samfund", og Hatties "Synlig læring" på den lange litteraturliste går Peter Karlsudd systematisk til værks, og fremskriver en didaktisk model. Modellens overskrifter er: Mål, indhold/aktivitet, lærere/kammerater, gruppeinddeling, fysiske rammer, lærerkompetencer og teknik, resultater/evaluering (også når det gælder de bløde værdier f.eks. sociale kompetencer). Modellen tager højde for individuelle forskelle samtidig med at den vægter fællesskabet, som en værdi i sig selv.

Når to plus to er mere end fire

Når fællesskabet er en værdi i sig selv kan to plus to blive mere fire. Ud fra denne tænkning skriver Terje  Thomsen om inkludering i folkeskolen. Tejre Thomsen flytter fokus fra begreberne integresion og inklusion til det historiske begreb ligeværd, der, som han skriver, ikke i sig selv bygger på en forestilling om, at nogen "kan være inde" og andre "kan være ude". I hans artikel får vi nogle interessante sammenligninger mellem Norge og Danmark. Andelen af elever, som går i private skoler, er langt højere i Danmark end i Norge, hvor 97%  af alle elever går i offentlige skoler. I Danmark er denne andel 81%. Tejre Thomsen fremhæver at både en mere liberal dansk politik med hensyn til private skoler, og forskellige geografiske forhold er årsag til de forskellige vilkår i vores lande. Skolespecialiseringen og det mere frie skolevalg i Danmark er også årsagen til at inklusionsdebatten og inklusionslovgivningen er kommet senere i Danmark end i Norge mener forfatteren.

 "Skønheden og udyret"

Arbejdet med inklusion kan bedst sammenlignes med udyret i Walt Disneys klassiske film "Skønheden og udyret", skriver Terje Thomsen. Klogt skrevet. Jeg synes især at udyret er,  når elever med særlige behov ikke mødes metodisk individuelt, når deres lærere er handlingslammede og når de penge, som egentlig skulle følge eleven, forsvinder i et administrativt skalkeskjul.  Men skønheden er ligeværd, og ligeværd er et fornemt aspekt i det nordiske menneskesyn[1]

[1] Terje Øien Thomsen, associate professor Harstad University, Tidsskriftet Specialpædagogik nr. 1 2015