Mette Friderichsen

Blog

Venner og søde voksne

Småbørns, elevers og læreres perspektiv, FGU, finsk og dansk skole; find den røde tråd i "Tidsskriftet Specialpædagogik nr. 3 2021"

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Venner og søde voksne, det skal der til, for at vores børn gider at være i deres skoler og daginstitutioner. Så enkelt er det. Det kan skolelever godt give udtryk for, men hvad med småbørnene? I den fagfællevurderede artikel “The mosaic approch" beskriver og dokumenterer Micki Kaa Sunesen, hvordan specialpædagoger metodisk, via leg og dialog med udsatte børn, kan fokusere på børnenes ønsker og behov i forhold til deres institutionsliv, og det er netop kort fortalt venner og søde voksne.

Mette Friderichsen

Mette Friderichsen er ansvarshavende redaktør af Tidsskriftet Specialpædagogik.

Jeg tror, at mange pædagogiske praktikere oplever et dilemma i at yde det, som umiddelbart forekommer nødvendigt og uomtvisteligt fx. omsorg og følge det retningsgivende curriculum. Der skal ofte særligt pædagogisk mod og et tvist af civil ulydighed til for at få en pædagogisk hverdag til at fungere, ligegyldig hvor i det pædagogiske system vi arbejder. Lise Bjerg Mølgaards og Tobias Kidde Skovs artikel om FGU spotter dette dilemma på fornem vis i dens undersøgelse af,  hvordan FGU- undervisere oplever deres egen undervisning i forhold til de didaktiske principper, som der lovgivningsmæssigt lægges op til. Artiklen er tankevækkende og det fremskrevne dilemma er slet ikke unikt for FGU, men findes overalt i vores institutions- og undervisningssystem.

Lovgivning kan styre meget, men den kultur og de grundlæggende samfundsmæssige mekanismer, som pædagogisk praksis udøves i har en sådan vægt, at selvom intentioner om trivsel understøttes  pædagogisk, så er det langt fra sikkert, at det er effektfuldt for den enkelte. Således oplever vi gennem Frans Ørsteds og Therese Helseth Dahls briller hhv. den finske og den danske skole fjerne sig fra de stereotype prædikater; den effektive skole uden trivsel, og den mindre effektive skole med trivsel. Flere og flere finske elever trives ikke til trods for lovgivning og lærernes bevidsthed herom, lige som flere og flere danske elever ikke udviser faglig progression trods lovgivning og lærerintention herom.

Venner og søde voksne kan meget, faktisk også fjerne socioøkonomiske skel jfr. forudsætningerne for mønsterbrydning (enkelte særligt betydningsfulde voksne), men måske er der noget, som venner og søde vokse ikke kan, og det kunne være at favne alle intentioner om det gode liv, trivsel, udvikling, faglig progression, tilpasning og dannelse på en gang.

Læs og find inspiration i vors nyeste udgivelse. Find den her:

https://tidsskriftetspecialpaedagogik.dk