Empativitale fællesskaber

Vores klode

Prøv at tænke på begrebet "inklusion". Forestil dig alle de mange forskellige måder, der er blevet filmet, talt og skrevet om dette begreb på. Lige nu balancerer begrebet i din tanke oven på mængden af alle andre tidligere budskaber, som du har modtaget om inklusion. Et af dem lød sådan: " Vi bor på en kugleformet planet. Vi kan samlet set ikke bevæge os væk fra hinanden...vi bliver nødt til at acceptere at vi er ubrydeligt forbundet.."[1].

Plus og minus

Inklusion og eksklusion er to begreber, der kan ophæve hinanden præcis som et plus og et minus. Inklusion som begreb giver ikke mening i sig selv. Til gengæld har det givet plads til, at noget nyt, med virkelige handlinger og et virkeligt indhold er i færd med at vokse frem.

Kai Petersen redaktøren på AKT bladet[2], har efterspurgt inklusionsbegrebets afløser. Jeg tror ikke, at vi kan binde vores teori og praksis op på fuldstændig fastlåste begreber. Begreberne flyder og giver forskellig teoretisk og praktisk betydning alt efter hvem vi er og tid og sted. I artiklen "Empativitale fællesskaber" af Thomas Røpke i nr. 3 2014 af "Specialpædagogik" føres vi frem til et nyt og meget velbegrundet begreb, som et bud på inklusionsbegrebets afløser lige nu.

Professionel kærlighed

Hver dag udøver lærer- og pædagogprofessionen professionel kærlighed, det gør den på trods af at den ikke selv er blevet mødt på samme måde. På tænketanken Sophias konference "På bagkant af reformerne - på forkant med konsekvenserne" d. 19 september var der en kvindelig lærer, som gav udtryk for dette. Konferencens hovedtema var konsekvenserne af det videnskabelige syn, som ligger bag folkeskolereformen og reformen om læreruddannelsen.  Gert Biesta, professor på University of Luxemburg anskueliggjorde, hvorledes den tekniske mulighed for massemåling af elevers faglige standpunkt, har haft afsmittende effekt på undervisningslovgivningerne og på forståelsen af elever. Konferencen var enig med sig selv om, at vi er mennesker i kraft af vores væren og ikke i kraft af sproglige og matematiske fortællinger. Vi har værdi i os selv. Vi er lige værdige, og derfor må vi danne os til et liv, hvor netop det er forudsætningen og visionen.

Det går ikke godt med inklusionen

Danmarks lærerforening har i efteråret offentliggjort en undersøgelse om, hvordan folkeskolens lærere synes, at det går med inklusion i praksis. Det går ikke godt. 8 ud af 10 lærere, synes ikke at elever i særlige læringssituationer får den hjælp de har brug for. Forudsigelighed, fast struktur og en overskuelig hverdag er ikke virkeligheden i skolen nu, hvor folkeskolereformen er virkelighed.

Der er brug for at specialpædagogikken tager livtag med den ramme folkeskolen befinder sig i, både ved at nytænke sin egen teori og praksis og ved at formidle sig selv. Det er lige netop hvad alle vores forfattere i nr. 3 2014 af "Specialpædagogik" har gjort.

Rigtig god læselyst.

[1] Brian Degn Mårtonsson i Specialpædagogik - tidsskrift for specialpædagogik og inklusion nr. 1, 2014

[1] AKT bladet, nr. 143 - aug. 2014

Besøg AKT-bladets hjemmeside her: http://aktbladet.blogspot.dk/

Få mere at vide om Thomas Røpke forfateren til "Empativitale fællesskaber" her: http://thomasroepke.dk/Thomas%20R%C3%B8pke%20Christensen.html