Malthe kan ikke undervises lige nu. Læreren er optaget.

Eleverne sidder nu og klikker i vildskab på en masse spørgsmål - nogle når 3-400 forskellige, afhængig af computerens humør. Statistikken over tidsforbrug viser, at de efter en tid ikke tænker sig om - men bare klikker løs for at få lortet til at stoppe. 

Men det stopper aldrig. 

Det gør de nationale tests nok heller ikke. 

Rapporten fra forleden viser intet nyt. Den svarer til punkt og prikke til alt det, som forældre, lærere og flere forskere har påpeget i årevis - men politikerne fastholder med neglene i yderste position disse tests, fordi de vil kontrollere og vil have testens argumenter til at kunne indføre alskens indgreb. 

Sandheden er, at politikernes indgreb ikke har hjulpet. De har tværtimod skadet folkeskolen på så mange punkter, at mange lærere giver op og finder et andet erhverv - og rapporter fra friskolerne viser, at mange af de nye elever i den skoleform er folkeskolelærernes børn. De vil ikke byde deres eget produkt til deres egne børn. Forståeligt, da deres produkt er ude af deres hænder. 

Folkeskolen ER ellers en vindersag - hvis bare politikerne ville holde snitterne for sig selv og dulme deres forandrings-liderlighed en smule. De reagerede med en reform, fordi en række målinger og rapporter pludselig påstod - helt forkert - at det gik helt ad helvede til. Danmark var nærmest i en tilstand af chok og politikerne greb straks ind. TV2 lavede en dokumentar, der på alle måder var angribelig, hvor de sammenlignede en dansk 9. klasse med en kinesisk. Niels Egelund førte an. Det viste sig at Kina havde sendt deres bedste børn - mens vi selvsagt sendte en klasse med den forskellighed, der gudskelov er i vores børneflokke. 

Så gik Antorini amok og nu står vi her. Med en folkeskole der kunne være så fantastisk, men istedet er sølet ind i politiske ideer om lange skoledage, tests, læringsmål, trivselsmålinger, inklusion, understøttende undervisning, lektiecafeer, fanden og hans pumpestok. 

Langsomt er det gået op for forligskredsen at noget er galt - og ministeren har langsomt trukket mere og mere tilbage - og har endda som et forsøg ladet skoler gøre som før reformen. Det behøver man ikke forsøge - vi ved fra årtier at det fungerede fint. 

Min kamp mod nationale tests handler ikke kun om de tests. De er et symbol på alt det, der er gået galt. Kampen handler om at angribe politikernes kontrolpanik og om at turde skabe en skole, der er drevet af fagfolk fremfor embedsfolk. Jeg kunne i sin tid have valgt utallige kampe - men det stod tydeligt for mig, at nationale tests var det mest tydelige eksempel på politiker-indgriben, hvor skoler og lærere er sat på sidelinjen, mens børnene på skærmen udelukkende sidder og arbejder med ministeriet på en direkte linje. 

Da jeg startede kampen havde jeg set hvor grotesk de tests fungerede - og på høringen i 2016 fik vi syn for sagn. Det var så tydeligt noget kunne være, at testene var et misfoster. Jeg er helt rystet over, at stort set alle partier intet gjorde. Jakob Mark og Jelved reagerer først rigtigt nu, hvor der er kommet endnu en rapport - som egentlig blot gentager alt det, som både anekdotisk viden fra forældre og lærere har konstateret - og som høringen var fuld af. Dansk Folkeparti sagde forleden, at de ikke ville handle bare fordi “et par kritikere havde fundet fejl i testen”. Jeg græmmes. 

Det tegner endnu engang et billede af, at forældre og lærere sådan set kan råbe i skoven alt de vil, men at man altid først vil se hvad en forsker får ud af det. Det passer først når det kommer på universitetets-papir. Mærkeligt når vi jo ved, at forskerne også tager fejl igen og igen. Og endda har kunnet konstatere, at hele den evidens der lå til baggrund for reformen langsomt er faldet på gulvet. Dengang sagde lærere og ledelser på skolerne, at de ikke et sekund kunne genkende de ting forskningen sagde - men politikerne er blinde for det, der kommer fra folket. De venter på et Excel-ark. Og når det efter nogle år kommer, har folket på gulvet for det meste ret. Men det får ikke den store konsekvens på borgen, da de mener der skal mere bevis til. Forskning der skal bevise at forskernes reaktion på følgeforskningen er rigtig. 

Mens vi venter er utallige elever udsat for en fejlagtig test til ingen verdens nytte. De har spildt undervisningstid på testen, på at træne testen, på at tale om testens resultater, på at sende breve med disse ligegyldige lottotal til forældre - og mange børn har oplevet unødig stress, sammenbrud og tristhed, fordi de ikke - selvfølgelig - har kunnet løse de helt tåbelige spørgsmål på skærmen. Eller fordi deres tal pludselig viser, at selvom både eleven, forældre og lærere synes eleven er godt med - så udviser testen bekymring. Og nogle steder har det endda udløst handling. 

I guder hvor må nogle skamme sig i disse dage over unødigt at have taget en elev i særlige undervisningsforløb på grund af testen, fremfor at stole på den faglighed man vurderer elever med hver eneste dag. Og hvor må lærerne dog sidde bag kateteret i disse minutter og græmme sig over at spilde elevernes tid på sådan noget pjat. Tænk hvis de istedet bare kunne undervise. 

Malthe sidder nu herhjemme ved en forlænget brunch sammen med mig. Jeg underviser ham i folketinget i dag. Og jeg må desværre erkende min undervisning ikke er helt neutral. Jeg er jo heller ikke uddannet lærer, men må jo træde til, da hans rigtige lærer er optaget af at sidde og glo på en klasse, der leger med ministeren. Derfor får han en omgang undervisning/indoktrinering om folketing, ministerier, ministre og forligskredse. Mit gæt er at han glæder sig til at komme i skole om et par timer, når den igen åbner for læring kl 10. 

(Alle billeder her er fra sidste uges test i 2. klasse! Det er med andre ord elever i anden klasse på 8 år der skal vide hvad staklade, henstand, ekskurs og palindrom er for en størrelse. Stop nu det vanvid!)