Folkeskolen i en nøddeskal: Hvor gammelt og slidt et fysisk miljø kan vi byde vores børn?

Foto (privat): Dette er desværre ikke møbler, der er sat til storskrald, men møbler, som mine elever i 9. klasse sidder ved hver dag. 

”Maria, kan jeg ikke få et nyt bord?” Hun ser frustreret på mig. ”Det ødelægger mit tøj”. Jeg kigger undrende på hendes nederdel, der tydeligt har været i karambolage med noget under hendes bord. Hun viser mig, at ophænget til stolen under bordet ikke længere er beklædt med plastik, men er det rene metal mod hendes lår. Jeg spærrer overrasket øjnene op.

I det klasselokale, hvor min 9. klasse huserer, virker flere af rullegardinerne ikke. De er forsøgt lavet af flere omgange, men fordi vinduerne vender mod syd, og vi ofte har brug for at skærme mod sol og varme, så er de så slidte, at flere af dem nu ikke længere kan rulles op. Det lever vi med, selvom det er lidt øv i gråvejr ikke at kunne udnytte dagslyset.

Gamle og slidte møbler

Værre er det med møblerne - borde og stole i klasserne i udskolingen. De er over 30 år gamle og kan næsten ikke hænge sammen mere: Sæde og ryglæn er løst på mange af dem, og de unge klager over splinter på lårene fra sædet eller ødelagt tøj, fordi beskyttelsen er slidt af. Alternativet er, at man tager sin egen stol med, for skolen har ikke råd til at købe nye. ”Det er møbler eller computere”, får vi at vide, når vi spørger.

Utæt tag og manglende varme

I vores fællesrum i udskolingen har vi i årevis haft problemer med utæt tag. Det har regnet ind, og man har været nødt til at stille spande op rundt omkring på gulvet for at tage det værste. ”Byggesjusk” er forklaringen, og det siges, at det nu endelig skulle være udbedret. Det ser vi alle frem til. 

”Byggesjusk” er også forklaringen på de mangeårige problemer med varme, vi har haft om vinteren i vores klasselokaler i udskolingen. I december lige før hjemsendelsen havde jeg et par dage med mine elever på biblioteket. Der var 13 grader i vores eget klasselokale. Det fortælles, at det nu også skulle være udbedret. Jeg ved heller ikke, om jeg havde holdt til endnu en vinter med entusiastiske tilråb à la ”Hvis I fryser, arbejder I ikke hårdt nok” (suk!)

Folkeskolen i en nøddeskal

Kan man byde nogen disse fysiske forhold? Ikke hvis man spørger mig. Det er folkeskolen i en nøddeskal. Vi vil så gerne, men når virkeligheden rammer, så kan vi ikke. Jeg har ikke forstand på økonomi og Excel-ark, men jeg har forstand på børn og undervisning, og jeg forstår ikke, hvorfor man skal eksempelvis skal bruge millioner af kroner på konsulenter, der skal ”udvikle os”, mens vores børn bogstaveligt talt får ondt i røven. 

Hvordan ser der ud på din skole?