Blog
Det gode prøveoplæg? Vejledningen er ændret til engelskprøven i år
Foråret er her, udtræksfagene er udmeldt og eleverne i 9. klasse arbejder mere og mere fokuseret på de enkelte fag. Lærere forbereder afgangsprøven og det betyder bl.a. at prøveoplæggene skal udarbejdes ud fra det pensum, der er gennemgået i løbet af året. I engelsk er der en ændring i vejledningen, men resulterer ændringen i et bedre prøveoplæg?
Offentliggjort
Sidst opdateret
Folkeskolens engelskrådgiver
Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Karin Keller Albrechtsen er Folkeskolens engelskrådgiver, mens Maria Roneklindt er på barsel. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: karinkelleralbrechtsen@gmail.com
Listen over prøvespørgsmål er igen i år blevet lang. Lige nu er der 50 spørgsmål, og det er selvfølgelig langt flere, end der er behov for. Derfor overvejer jeg at sortere i mine prøvespørgsmål, men hvilke spørgsmål er det bedste, hvilket spørgsmål skaber den bedste prøvesituation?
Det gode prøvespørgsmål er både smalt og bredt
Før jeg satte mig til tasterne og skrev dette blogindlæg, spurgte jeg eleverne om, hvad de mente, det gode prøvespørgsmål var. Den kække elev svarede selvfølgelig ”Et der er let at svare på”, men eleverne derudover var uenige om, hvad det gode prøvespørgsmål er. Nogle mente, at det gode spørgsmål er bredt og andre, at det bedste spørgsmål er smalt. Min erfaring siger mig, at det netop er både et smalt og et bredt.
Eleven skal udtrykke holdning til kultur- og samfundsforhold
Prøveoplæggene udarbejdes selvfølgelig ud fra en sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne. Kigger man i karakterbeskrivelsen, skal det gode spørgsmål give eleven mulighed for at udtrykke egne meninger og holdninger og anvende viden, ord og udtryk fra tekstopgivelserne. Det gode spørgsmål inddrager ligeledes muligheden for, at eleven kan demonstrere viden om kultur-og samfundsforhold i engelsktalende lande. Derfor er der gode kvaliteter både i de smalle spørgsmål fx Who was, og i det brede spørgsmål fx Why do you think.
Mange prøveoplæg, for at nå hele pensum rundt
Kigger jeg mine mange spørgsmål igennem, bliver det svært at sortere i dem. Jeg synes alle giver mulighed for, at eleven kan forholde sig til det enkelte tema og til at demonstrere holdninger og viden om kulturelle og samfundsmæssige temaer. Det er gode spørgsmål, der tilsammen giver mig mulighed for at nå hele pensum rundt.
Præcisering i det seneste faghæfte - ét spørgsmål
Det er blevet præciseret i det seneste faghæfte, at prøveoplægget kun består af et og ikke flere spørgsmål, så jeg skal måske alligevel ændre i mine oplæg, da mine oplæg egentlig indeholder to spørgsmål – et smalt og et bredt fx ”Who was John Lewis and what do you think he meant by ”Get in good trouble, necessary trouble?”
Skal jeg vælge et at de to, vælger jeg det brede spørgsmål og det ville fx blive formuleret; What do you think John Lewis meant by ”Get in good trouble, necessary trouble?”. Jeg er dog klar over, at eleven så måske ikke får så blød og introducerende start på sit svar, hvilket jeg har oplevet, er vigtigt for den efterfølgende samtale. Derfor ringer jeg til de to censorer og taler med dem, før jeg sletter eller retter i mine prøveoplæg.
