"De bedste lærere forlader folkeskolen" - Nej, vi er mange, der er her endnu

Min kæreste så op fra telefonen: "Skal du ikke skrive om det?"

Jeg vidste godt, hvad han mente, for jeg havde tidligere nævnt artiklen for ham, og nu havde han også læst den selv. "De bedste lærere får på stribe nok af folkeskolen", lød overskriften. Den havde endda været på forsiden af Berlingske. Jeg fnøs. Mit lærerhjerte var ramt.

Artiklen bygger på en analyse foretaget af Deloitte og tænketanken Kraka, som peger på, at de dygtigste lærere generelt bliver kortest tid i folkeskolen.

Jeg kunne sagtens gå i detaljer om analysens validitet. Det er f.eks. værd at bemærke, at lærerens bidrag til elevernes trivsel er beregnet ud fra elevernes svar i de nationale trivselsmålinger. 

Men lad nu det ligge. Jeg synes nemlig, det er langt mere interessant at kigge på artiklen konklusion: Er man lærer i folkeskolen, er man blandt de dårligste lærere.

Jamen, fint. Lad os da bare puste til den ild, som i forvejen er ved at brænde folkeskolen op. Ilden af mistillid. Og forståeligt nok. Eleverne kan hverken læse eller regne. En større og større procentdel af dem mistrives. De bedste lærere finder andre græsgange. 

Billedet, der tegnes af folkeskolen, er mildest talt ikke kønt. Er man forælder eller kommende forælder til et barn, er det nemt at forstå, hvis man vælger noget andet end folkeskolen.

Vi glemmer de gode historier

Men vi glemmer, at mediernes billede er farvet af den ild, der blev tændt for mange år siden. ”Lærerne gider ikke undervise flere timer”, sagde man blandt andet under lockouten i 2013. 

Og vi læser mediernes overskrifter og fnyser. Vi bliver ramt, selvfølgelig gør vi det. Men værst er det, når vi selv begynder at tro på dem. Vi resignerer. Vi stopper med at dele dét, der er svært og hårdt og dumt. Men også de gode historier blegner i vores hukommelse, vi registrerer dem knap nok.

Medierne har magt, lærer vi vores børn og unge. ”Husk at være kildekritiske”, messer jeg for mine elever i udskolingen igen og igen. Men vi glemmer det nogle gange selv. 

Hvis du er én af de folkeskolelærere, der - ligesom jeg - stadig tror på vores skole og dens værd, så vid at du er ikke én af de dårlige, fordi du bliver. Folkeskolen har sine udfordringer, det er sandt, men dem løser vi ikke ved at tale skolen og lærerne ned. 

Lad os i stedet hjælpe hinanden med at huske alt det, vi lykkes med. Alt det fine og gode fra hverdagen. Alt det, som er årsagen til, at vi trods alt er mange (gode lærere), der stadig er her.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk