Spørgsmålene står i kø, skriver faglig rådgiver Maria Roneklindt efter at have læst folkeskoleaftalen.

Den nye folkeskoleaftale: En mavepuster til engelskfaget

Jeg læste aftaleteksten. Undrede mig. Granskede timetalsmodellen. Var det en joke? Nej. Engelsk som fag i folkeskolen står til en degradering af dimensioner. Vreden bredte sig i mig. Hvorfor ændre på noget af det eneste, der fungerer i folkeskolen?

Publiceret Senest opdateret

Engelsk er det fag i folkeskolen, som eleverne klarer sig bedst i. Den mundtlige prøve har været obligatorisk i årtier. Den skriftlige prøve plejer at være én af de prøver, som de fleste elever håber på, bliver trukket. De danske elever er dygtige til engelsk. De fleste kan lide faget. Det fungerer. Men politikerne har andre idéer med folkeskolen, hvilket betyder en helt ny virkelighed for engelskfaget:

  • Den mundtlige prøve bliver en udtræksprøve
  • Den skriftlige prøve forsvinder helt (men vi skal stadig give skriftlig karakter)
  • Faget forsvinder helt i 1. klasse
  • Faget reduceres til kun to ugentlige lektioner i 8. og 9. klasse (mod i stedet fire ugentlige lektioner i 5. og 6. klasse)

Spørgsmålene står i kø. For nogle dage siden fik vi at vide, at eleverne for første gang skal PISA-testes i engelsk. Derefter kom meldingen fra BUVM om, at faget skal degraderes. Det giver ikke mening.

Den nye virkelighed skræmmer 

Som dedikeret engelsklærer i udskolingen gennem 15 år ser jeg ind i en helt ny virkelighed, som skræmmer mig. 

Hvordan opretholder jeg motivationen i et fag, der reduceres med en tredjedel (i 8. og 9. klasse), og hvor prøven nu kun består af en mundtlig prøve i udtræk? Hvordan når jeg mine fire emner i faget i 9. klasse med kun to ugentlige lektioner? 

Jeg er jo nødt til at forberede mig på en mulig prøve, hvis den trækkes ud. Hvordan forbereder jeg mine elever på den virkelighed, der møder dem på ungdomsuddannelserne i skriftlig engelsk, når jeg ikke længere skal - og har tid til - at arbejde målrettet med skriftlighed?

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er at dele refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Afgangsprøver er ikke der, man fjerner elevernes stress 

Jeg forstår som udgangspunkt godt tankerne bag en reducering af prøver i folkeskolen. Vores børn og unge er presset, mistrivslen stiger, og noget må gøres. Men det er ikke min oplevelse, at prøverne i 9. klasse er den største synder i forhold til stress og pres i folkeskolen. 

Tværtimod er tiden med afgangsprøver en kærkommen tid med fordybelse, fokus og koncentration hos både lærere og elever. Langt de fleste slutter folkeskolen af med at have haft nogle gode oplevelser med at gå til prøver for første gang. 

Især den mundtlige engelskprøve er en prøve, som jeg efterfølgende hører mine elever omtale meget positivt. Og et landsgennemsnit i 2023 på 8,3 taler da også sit tydelige sprog.

Så hvorfor lade en prøve, der er gode erfaringer med, som eleverne klarer sig supergodt i, og som øger motivationen i udskolingen, nøjes med at være i udtræk? Der findes næppe nogen, der kan argumentere imod fagets relevans og vigtighed i en globaliseret verden, uanset hvilken retning du ender med at gå i efter endt folkeskole?

Og hvorfor helt fjerne den skriftlige engelskprøve? En prøve, som vi netop bør prioritere i en verden, hvor AI overtager mere og mere, men som vi bør klæde eleverne på til at kunne møde på en ordentlig måde? Det overlader vi åbenbart til ungdomsuddannelserne. Det er den nemme løsning. Så slipper vi nemlig for at bruge ressourcerne på at gentænke den selv. Det er trist. Rigtig, rigtig trist.