Læs mere fra Folkeskolens engelskrådgiver:
Engelskrådgiver: Skeptikeren i mig titter frem
Med den nye folkeskoleaftale står engelskfaget over for en række gennemgribende ændringer, som træder i kraft allerede næste skoleår.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Tilbage i marts 2024 skrev jeg i stor frustration et indlæg efter at have læst den nye folkeskoleaftale. Det var i sandhed en mavepuster til engelskfaget. Og jeg raser stadig. Men heldigvis er jeg faldet mere ned. Engelskfaget reduceres sammenlagt kun med en enkelt lektion i grundskolen, og vi er næppe ret mange, der begræder, at den fjernes i 1. klasse. Det går nok.
Jeg ærgrer mig dog fortsat over, at eleverne ikke længere kan komme til skriftlig prøve i faget, og at den mundtlige prøve degraderes til en udtræksprøve. Jeg havde gerne set en ændring af den skriftlige engelskprøve, men det må jeg i stedet drømme mig til. Særligt efter mit møde med engelsklærere fra det lokale gymnasium er jeg meget ærgerlig over, at man ikke ønsker at afslutte engelskfaget skriftligt. Samtidig er jeg bekymret for, om man ude på skolerne helt forstår, hvilken opgave der er lagt på mellemtrinnets skuldre, når man fra politisk side har valgt at flytte lektioner fra 8. og 9. klasse over på 5. og 6. klasse.
Nye fagplaner i sigte
Fremtiden for engelskfaget er dog ikke kun ændringer i timetal og prøver. Længere ude i fremtiden – fra skoleåret 2027/2028 – venter nye fagplaner, ja faktisk en decideret fagfornyelse. Dét ser jeg frem til. Målet er et mere virkelighedsnært og mere praksisorienteret indhold i faget med mulighed for mere elevinddragelse og tilpasning til den elevgruppe, man underviser. Derudover er anbefalingen fra ekspertgruppen, at antallet af mål i faget skal begrænses mest muligt.
Det tegner umiddelbart godt, og jeg tillader mig at være forsigtig optimistisk. Det lader til, at man faktisk forsøger at skabe mere rum til at ”sprælle” og tænke anderledes, når man som lærer skal planlægge sin undervisning. Det kan jeg kun glæde mig til. Men skeptikeren i mig titter som altid lidt frem. For én ting er anbefalinger, idéer og teori. Noget andet er virkeligheden. Det bliver mig – os – der skal gennemføre det ude på skolerne. Og som altid tænker jeg: Hvordan? Mit nytårsønske for engelskfaget – ja, for alle fag – er, at vi får tilført midler til at gøre alt det, som vi allerede godt ved, er altafgørende for, at vi lykkes med fagfornyelsen. Det skylder vi folkeskolen. Det skylder vi vores børn.
