CLIL – skaber ny og bedre læring

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Karin Keller Albrechtsen er Folkeskolens engelskrådgiver, mens Maria Roneklindt er på barsel. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: karinkelleralbrechtsen@gmail.com

Jeg har netop deltaget i en to-dages workshop i Nyborg, hvor der blev arbejdet intensivt med at videreudvikle tværfaglige CLIL-forløb. Workshoppen er en del af et udviklingsprojektet ”CLIL-baserede undervisningsforløb på tværs af sprog og niveauer” der støttes af det Nationale Center for Fremmedsprog.

Hollandske skoler som inspiration

Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med CLIL-baseret undervisning og det har ændret min undervisning. Første møde med CLIL var i 2014, hvor jeg og tre andre kollegaer var på studietur i Holland. Vi besøgte skoler, hvor alt undervisning tog sit afsæt i CLIL. Geografitimerne var på engelsk såvel som historietimerne. Der var selvfølgelig også elementer på hollandsk, så det vil være mere korrekt at kalde timerne bilingual – altså tosproget. Det var meget spændene at se, hvordan fagene supplerede hinanden og løftede engagementet, det faglige indhold og fokussproget – her engelsk.

Samarbejde med andre faglærere

Siden 2014 har jeg brugt CLIL i min undervisning – ikke i alle forløb, men i de fleste. Mine undervisningsforløb kan være skabt i samarbejde med fx naturfagslæreren om evt. vandets kredsløb, om klimaforandringer eller med samfundsfagslæreren om valgretten eller fattigdomsbegrebet. Vi taler om formål med forløbet og om kernebegreberne i faget, hvorefter vi planlægger.

Kræver det mere tid?

Kræver det meget tid? Det kræver ikke mere tid end den almindelige forberedelser til et nyt forløb. Har man ikke erfaringer med CLIL, vil jeg anbefale, at du planlægger et kort og dermed mere simpelt forløb. Det kunne være et forløb på en enkelt eller to dobbeltlektioner. Overvej hvilke kernebegreber og ordforråd eleverne skal have styr på. Mine elever bliver i CLIL forløb bedt om at lave en topic related vocabulary list. Listen anvender jeg i min evaluering. Hvor jeg ud fra undervisningen, elevernes samtaler, tekster eller præsentationer, kan bedømme hvorvidt kernebegreberne er blevet en del af elevernes aktive ordforråd.

Oftest afsæt i andre kulturfag - i hvert fald i udskolingen

De forløb jeg selv planlægger, tager afsæt i mindst ét andet fag. For engelsklærere, særligt i udskolingen, vil det være oplagt, at tage afsæt i historie og samfundsfag, da engelskfaget i sig selv har en målsætning om, at eleverne skal have viden om kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande. Jeg kender samfunds- og historiefagenes målsætninger og har altid en idé om, hvad mine kollegaer har på årsplanen. Det er tilstrækkelig viden til at koble fagene sammen og selv planlægge.

Being young emnet skal tilføres mere CLIL

Jeg har lige været ude som censor – og igen møder jeg emnet Being young. Jeg har ikke noget i mod emnet, ofte skal bare tilføres noget CLIL – noget mere content. Sociale medier er ofte et element af Being young, og her kan let tilføres viden om den fjerde statsmagt eller om Den Franske Revolutions udvikling af samfundstyper og demokratibegrebet.

CLIL kan mere

På workshoppen i Nyborg deltog lærere fra forskellige fag, sprog og undervisningsniveauer. Alle arbejdede intenst på ar udvikle undervisningsforløb og praksisanbefalinger, der vil blive tilgængelige på NCFFs hjemmeside i slutningen af 2023. For engelskfaget blev der fx arbejdet med forløb med Natur/Teknik, Madkundskab, Historie og Samfundsfag. CLIL er udviklende og inspirerende for mere end blot læreren. CLIL kan mere.